Bagsiden: Livet i Rødovres glemte skurbyer

For godt 100 år siden var Hendriksholmkvarteret præget af små skure, mudrede stier og familier, der kæmpede for at skabe et hjem under yderst primitive forhold.

Omkring 1920 blev store dele af det nuværende Hendriksholmkvarter udstykket som sommerhusgrunde. Rødovre var dengang en landkommune, og reglerne tillod ikke almindelig boligudstykning. Der havde ellers været købere nok. København oplevede alvorlig boligmangel, og mange familier søgte ud af byen — blandt andet mod de nye sommerhusgrunde i Rødovre.

Billede af vandpumpe

Efter forhandlinger med Københavns Kommune fik Hendriksholm Grundejerforening lov til at få 10 vandpumper til de over 700 udstykkede parceller. En af dem er foreviget her.

"Her byggede de små skure og primitive huse af genbrugstræ, fragtkasser og andre materialer, de kunne få fat i. Selvom grundene officielt var beregnet til fritidsbrug, blev de for mange et permanent hjem," fortæller arkivar Marie Drost Aakjær fra Rødovre Arkiv.

Hverdagen i skurbyerne var præget af store afsavn. Der var hverken elektricitet eller rindende vand i husene. I Hendriksholm fandtes der kun ti vandposter til områdets mere end 700 parceller, og om vinteren blev vandet lukket. 

"Der var jo heller ikke nogen kloak, så det var ikke lovligt at etablere toiletter i husene. Mange familier måtte derfor klare sig med primitive latrinløsninger og lange ture efter vand," fortæller Marie Drost Aakjær. 

Hun tilføjer, at husene var uisolerede og iskolde om vinteren, og at det betød, at mange af børnene altid var forkølede, fordi de levede under så elendige forhold.

Fra skurby til villakvarter

De dårlige sanitære forhold vakte bekymring hos myndighederne. Derfor blev der oprettet sundhedskommissioner, som kunne undersøge borgernes boligforhold. Politiet førte også tilsyn med områderne, og familier kunne blive anmeldt, hvis forholdene blev vurderet som sundhedsskadelige.

Trods vanskelighederne udviklede områderne sig gradvist. Efter etableringen af Rødovres eget vandværk i 1927 blev adgangen til vand forbedret, og i løbet af 1930'erne og 1940'erne fik flere af sommerhusområderne status som egentlige boligområder. Beboerne byggede større og mere solide huse, vejene blev forbedret, og både el, vand og senere kloakering blev en del af hverdagen.

Hendriksholmskvarteret i 1950'erne

På nogle af matriklerne ses de gamle skurhuse. Beboerne boede typisk i dem, mens deres nye hus på grunden blev opført.

"Langsomt udvikler det sig fra at være et skurby-sommerhusområde til at være et egentligt villakvarter," siger Marie Drost Aakjær og tilføjer, at Hendriksholm ikke var det eneste område i Rødovre, der gennemgik denne forvandling. 

"Det er jo den samme historie, der går igen i Nyagerkvarteret. Der blev udstykket parceller fra Nygaard til sommerhuse, som efterhånden udvikler sig til boligkvarterer."

Billede af 'Kahytten', der lå i Damhusdalen

Mange startede med en bræddehytte som familien Jørgensens 'Kahytten', der lå i Damhusdalen. Der var meget lidt plads og hverken varme, isolering, vand eller kloak.

Kludestrup i Islev

Også kvarteret omkring Bladbillevej og Vårfluevej i Islev er gået fra at være en skurby til et pænt villakvarter. 

"Dengang blev området kaldt Kludestrup, fordi mange af de folk, der boede der, levede af forfaldende arbejde. Noget af det, de altid kunne, var at samle folks gamle klude ind og sælge det til papirindustrien," fortæller arkivaren. 

Billede af skurby i Islev

I området omkring Bladbillevej og Vårfluevej i Islev blev der i slutningen af 1920'erne udstykket i små parceller, som familier med små midler byggede på.