En græsk matador kom til Rødovre

"Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg skulle tilbringe størstedelen af mit liv i en dansk forstad, der hedder Rødovre, havde jeg nok ikke troet på det. 

Men i år er det præcis 50 år siden, jeg som ung strandløve pakkede kufferten og flyttede fra Athen til Rødovre, hvor jeg stadigvæk bor. På mange måder minder min livshistorie om en græsk version af Mads Skjern i Matador. 
Efter min militærtjeneste ville jeg ud at se verden, men på en rundrejse i Vesteuropa tog mit liv en uventet drejning. På et kort visit i København mødte jeg nemlig en dansk kvinde, som blev årsagen til, at jeg efterlod et fantastisk job hos et rejsebureau i Athen, pakkede mit liv ned i en kuffert og rejste mod det kolde nord.

At komme til Danmark i midten af 70’erne var noget af et kulturchok, og fordi jeg ikke talte et ord dansk, måtte jeg starte helt fra bunden. Jeg var som et lille træ, der skulle genplantes. 
Inden afrejsen havde jeg sendt over 30 jobansøgninger med brev hele vejen fra Athen – og jeg landede mit første job i Danmark allerede en uge efter ankomst. Med en vilje af stål gennemførte jeg også sprogskolen, og senere hen merkonomuddannelsen, mens jeg passede mit fuldtidsarbejde om dagen. Det hårde arbejde gav pote: Jeg lærte dansk på under to år – med topkarakter i både skriftlig og mundtlig dansk – og fik opbygget en flot erhvervskarriere.
Men der var alligevel noget, der manglede."

"Derfor fandt mit lykkeligste øjeblik sted en helt normal dag den 11. november 1981. Det var nemlig dagen, hvor der lå et helt særligt brev fra Indenrigsministeriet i min postkasse: Mit nye, danske statsborgerskab. Det øjeblik betød meget for mig. For mig var det ikke bare et stykke juridisk papir, men en følelse af anerkendelse og accept. Jeg havde formået at få statsborgerskab i en rekordfart på under fem år. Det føltes som en belønning for det hårde arbejde, min stædighed og min vilje til at blive en del af det samfund, jeg boede i.

Det var dagen, hvor jeg ikke længere følte, at jeg stod udenfor. Jeg var blevet en rigtig del af det danske samfund.

I dag er jeg 50 år ældre, og jeg har aldrig boet i andre kommuner end Rødovre. Selvom jeg nu er pensionist, forsøger jeg hver dag at give noget tilbage til det samfund, der har behandlet mig godt. Derfor arbejder jeg som frivillig underviser i græsk sprog og græsk folkedans. 

Så når Rødovre fejrer sine 125 år, fejrer jeg også mine 50 år i kommunen."