Rødovre Kommune skifter kurs i den nye kommuneplan. Efter årtiers vækst er der ikke nye boligprojekter i sigte. I den nye plan er der fokus på mere grønt og flere træer i byen.
Den reviderede kommuneplan 2026 markerer et skifte i Rødovres udvikling. I den nye plan er der nemlig ikke udpeget nogen nye byudviklingsområder. Det skyldes først og fremmest, at kommunen har opnået den befolkningsstigning, som har været målet gennem flere årtier.
Ønske om flere skatteborgere til byen
I starten af 1990'erne traf den daværende kommunalbestyrelse en beslutning om at tiltrække flere borgere - og dermed flere skattebetalere - til byen. På det tidspunkt var befolkningstallet faldet kontinuerligt siden 1969. Efter 25 års befolkningstilbagegang ville man vende udviklingen og skabe et stærkt økonomisk grundlag for velfærden i kommunen. Siden har flere kommuneplaner indeholdt strategien om at give plads til nye boliger.
Det har blandt andet resulteret i, at tidligere erhvervsområder er blevet omdannet til bydele som Irmabyen og Gartnerbyen. Men nu er fokus på at færdiggøre de byggerier, der er i gang omkring bykernen og syd for Irmabyen, fortæller stadsarkitekt Jesper Pagh.
"Til forskel fra tidligere kommuneplaner er der ikke udpeget nye områder til boligprojekter. Nu er opgaven at sikre, at de igangværende byggerier bliver integreret naturligt i byen," siger han.
Fra kommunens side vil man i de kommende år også tage et opgør med det, der kaldes mikrofortætning, og som typisk handler om at udfylde små 'huller' i det eksisterende bybillede med mindre boligprojekter.
Hvad er en kommuneplan?
En kommuneplan afspejler kommunalbestyrelsens visioner for byens udvikling. Den er en samlet plan for, hvad arealerne inden for kommunegrænsen skal bruges til i de kommende år.
Kommuneplanen beskriver for eksempel, hvor der kan være erhverv og rekreative områder, og hvor der kan bygges nye boliger. Kommuneplanen udstikker altså nogle overordnede rammer, som forvaltningen skal tage afsæt i, når der laves lokalplaner for de enkelte områder i kommunen.
"Kommunen ønsker i højere grad at arbejde for en planlagt og samlet udvikling af byens forskellige områder. På den måde kan vi bedre sikre, at de små enkeltgrunde bliver bebygget på en måde, der giver et sammenhængende bybillede," fortæller stadsarkitekten.
En ny grøn målestok for Rødovre
Mens der sættes en prop i boligbyggeriet, har de grønne ambitioner fået mere plads i den nye kommuneplan, som har fået indskrevet et 3-30-300-koncept. Grundtanken er, at alle borgere skal kunne se mindst 3 træer fra deres bolig, at byen skal have en trækronedækning på 30 procent, og at der højst skal være 300 meter til et grønt område.
Kommunen har allerede fået gennemført en analyse af trækronedækningen, som viser, at kronedækket er 23,68 procent. Derfor skal der bevares og plantes flere træer for at komme i mål. Men heldigvis starter det arbejde ikke fra nul, fortæller Lise Kongsgaard, der er afdelingsleder i Byplan og Data.
"Rødovre har i flere år arbejdet med at beskytte gamle træer, som i høj grad bidrager til trækronedækningen. Når vi laver lokalplaner, er det for eksempel blevet en fast procedure, at vores landskabsarkitekt går ud og vurderer, hvilke træer der skal bevares, så det bliver indført i planerne," forklarer Lise Kongsgaard.
Rødovre Kommuneplan 2022-2034
Kommuneplan 2026 er en delvis revision af Kommuneplan 2022-2034. Kommuneplanen udarbejdes med en tidshorisont på 12 år, men bliver revideret hvert fjerde år. Kommuneplan 2026 har været i offentlig høring fra den 21. januar 2026 til den 22. april 2026. I høringsperioden er der indkommet i alt 20 høringssvar, som har ført til forslag til ændringer i den endelige plan. Kommuneplan 2026 blev endeligt vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. august.
Ved at indføre 3-30-300-konceptet har kommunens forvaltning fået et konkret mål at arbejde efter. Et mål, der både kalder på en indsats på kommunens egne arealer og på de privatejede arealer. På kommunens arealer er der siden 2013 blevet plantet 2.715 såkaldte 'børnetræer'. Konceptet er, at byens nyfødte borgere bliver fejret ved, at forældrene får tilbudt at få plantet barnets 'eget træ' i kommunen.
"Mange af børnetræerne er stadig relativt små, men når de vokser til, vil de selvfølgelig også bidrage til trækroneregnskabet," påpeger hun.
Kommunen kan ikke gøre det alene
75 pct. af byens samlede arealer er privatejede, og derfor handler en del af forvaltningens indsats også om at inspirere både boligsel-skaber og villaejere til at tænke grønt.
"Som myndighed kan vi komme et stykke ad vejen gennem lokalplaner, hvor vi for eksempel kan udpege bevaringsværdige træer. Men som forvaltning har vi også en stor og vigtig opgave, der går på at inspirere villaejere og boligselskaber. De private initiativer betyder meget for, at vi kan realisere vores grønne ambitioner," understreger Lise Kongsgaard.
De første børnetræer fra 2013 blev sat i Frugtlunden, som ligger ved Vestvolden, hvor volden krydses af Jyllingevej. Sidenhen er der blevet plantet børnetræer mange forskellige steder i kommunen.