På Krigshistorisk Festival delte de frivillige aktører ud af deres store viden om våben, kostumer, madvaner, kultur og mange andre finurligheder i forskelige historiske perioder.
De er klædt i rustning, kutter, romerske kapper og andre historiske uniformer. Langs Vestvolden står deres telte, og på borde rundt omkring ligger forskellige våben og andre artefakter fra den tidsperiode, de repræsenterer. At besøge Krigshistorisk Festival er som at dumpe ned i små tidslommer.
Igen i år samlede Krigshistorisk Festival flere hundrede historiske aktører, der hellere end gerne ville dele deres viden med festivalens mange besøgende. For eksempel kunne man blive klogere på, hvordan man lader en kanon, og hvordan en ridder klæder sig for at beskytte sin krop bedst muligt, inden han drager i kamp.
På festivalen holdt Thomas Noe Rafn både foredrag om Romerriget storhedstid og fald.
8-årige Silke får sig en snak med soldaterne i skyttegraven.
De mange frivillige historiske aktører kommer fra nogle af de bedste historie-formidlingsgrupper i Danmark. Grupper, som er opstået, fordi folk er gået sammen om en fælles interesse for en bestemt tidsperiode. En af dem er foreningen 'Cohors II Cimbria', som Thomas Noe Rafn var med til at danne for 22 år siden.
"Historie er fedt, og særligt romertiden er fuldstændig fantastisk. Alting begynder i antikken og trækker tråde til den måde, vi agerer og indretter os på i dag," fortæller han.
Ligesom mange af de andre grupper tager 'Cohors II Cimbria' rundt til forskellige markeder og events - især i Danmark, men også i udlandet.
"Her møder vi typisk andre romere og folkeslag fra jernalderen. Det helt unikke med festivalen her i Rødovre er, at vi også møder folk, der har en forkærlighed for andre tidsperioder. Det er fantastisk", siger Thomas Noe Rafn, der til dagligt arbejder på Silkeborg Museum og er i gang med at skrive sin tredje bog om oldtiden.
Flotte musketerer i deres røde kapper, som er syet med ægte sølvtråd. To af dem holder et gevær, som kaldes en musket. Navngivning opstod tit ud af de våben, der blev brugt i perioden, fortæller Johannes Joyce Henriksen, der sidder længst til venstre.