Indianerfest i Carlsrohallen med børn og husmødre

Carlsro - drømmen om fællesskabet

Da man byggede Carlsro i 1950'erne var det en realisering af drømmen om en bolig med masser af fællesskaber og alt, hvad man skulle bruge, tæt på.

I 1951 holdt daværende borgmester Gustav Jensen en tale, da Islev Bio blev indviet. Her påpegede han blandt andet, at den presserende boligmangel ikke blot var klaret med at skaffe folk tag over hovedet. For at skabe gode boliger til borgerne skulle der også være tålelige trafikforhold, gode skoleforhold, adgang til kultur og til steder, hvor man kunne mødes. Ifølge Marie Drost Aakjær fra Rødovre Arkiv siger det rigtig meget om, hvilke ambitioner der lå bag etableringen af Rødovre som by.

"Dels skulle der være let adgang til alle hverdagsfunktioner, og dels skulle der etableres mødesteder, hvor fællesskaberne kunne udfolde sig," fortæller hun.

Carlsro restauranten

I restauranten kunne beboerne spise - eller hente maden hjem til dem selv.

Carlsro - byen i byen

Det byggeri, hvor visionen om fællesskaber kom allerstærkest til udtryk, var Carlsro, som blev opført i 1950'erne. Tanken var at opbygge et lille selvstændigt samfund, der skulle indeholde alt det, en person får brug for i sin hverdagen. Inspirationen kom blandt andet fra den franske arkitekt Le Corbusier, der havde tegnet huse, som han kaldte ’byer på højkant’.

Carlsro kom til at bestå af et langhus og knap 600 rækkehuse. I ejendommen skulle der være både beboerrestaurant, fællesvaskeri, indkøbsmuligheder og ’børneparkering’ (børnehave og vuggestue), for på den måde kunne husmødrene i højere grad komme ud på arbejdsmarkedet.

“Carlsro blev opført som en slags kollektivbebyggelse, der var tænkt helt ud i ekstremerne med de mange fællesanlæg og vidtgående servicefunktioner,” siger Marie Drost Aakjær. Jorden, som Carlsro blev bygget på, havde tilhørt en bondegård med samme navn.

Bondegården blev omdannet til sportshal, børnehave og klublokaler, og i det nybyggede ’langhus’ kom der blandt andet vuggestue, fødeklinik og hotel. Der blev ansat en portner, der bragte medicin ud, hentede og bragte vasketøjet ved folks dør, passede Carlsros fælles telefon og tvstuen, solgte madbilletter til restauranten, koordinerede ’husmoderafløsning’ og børnepasning – og meget mere. Fællesskabet var tænkt ind i byggeriet i en sådan grad, at der i starten kun var et lille tekøkken i lejlighederne, fordi man i stedet skulle spise eller hente mad i beboerrestauranten, fortæller Rødovres arkivar.

“Det var dog ikke alle beboere, der var glade for alt det fælles. Mange var kun flyttet ind, fordi de manglede et sted at bo, så restauranten var noget af det første, der faldt,” siger Marie Drost Aakjær.

Siden blev portneren erstattet af gårdmænd, den fælles tv-stue forsvandt, og efterhånden måtte man også klare vasketøjet selv. Men meget af fællesskabet har alligevel levet videre i Carlsro, blandt andet gennem de mange klubber, der har været i årenes løb.

Klemmer
Klublivet anno 2025

I dag er der 14 forskellige klubber i Carlsro - blandt andet en badmintonklub, en musikklub, en motion- og samværsklub og en bridgeklub, som har eksisteret siden 1953. Selvom klubberne hører til i Carlso, er folk fra andre boligområder også meget velkomne til at være med, understreger Carina Sciacca, der er sekretær for Carlsros bestyrelse. På Carlsros hjemmeside under fanebaldet 'Beboerklubber' kan man læse om aktiviteterne.

"Man er også velkommen til at ringe til på tlf. nr. 3670 3304 mellem kl. 8-12, hvis man gerne vil være med eller høre mere," siger hun.