Friluftsbad, restaurant og kanohavn. Det var nogle af de forslag, der var i spil, da kommunen for knap 70 år siden ville forvandle Vestvolden fra pensioneret fæstningsanlæg til et rekreativt område for byens borgere.

Gennem tiden har der været mange visioner for Vestvolden, der blev nedlagt som fæstningsanlæg i 1920. En af de mere spektakulære projektidéer kom fra Rødovre Kommunes stadsarkitekt Børge Lorentzen. I slutningen af 1950'erne udfærdigede han et forslag til, hvordan kommunen kunne udnytte det grønne område og skabe gode friluftsaktiviteter for byens borgere.

"Planen var at anlægge friluftsbad, restaurant, boldbaner og en kanohavn i området mellem Islevbrovej og Slotsherrensvej. Fra Islevbrovej og sydover mod Roskildevej skulle der etableres en park i fæstningsterrænet med mulighed for kanosejlads i voldgraven," fortæller Martin Jespersen, der er historiker og museumsleder ved Oplevelsescenter Vestvolden.

Forslag møder folkelig modstand

Børge Lorentzens planer var dog ikke lige sådan at gennemføre. Voldanlægget var nemlig slet ikke kommunens ejendom, men statens. Området havde i mange år været brugt til opbevaring af ammunition og havde derfor ikke været tilgængeligt for offentligheden.

"De lokale landmænd og gartnere og andre, som havde ærinder den vej, kunne få tilladelse til at køre på voldgaden. Det var også muligt at søge om fisketegn, så man måtte sidde og fiske i voldgraven," fortæller Martin Jespersen.

På trods af adgangsforbuddet var der livlig aktivitet på voldanlægget. Også Rødovres børn fandt vej til det grønne område og brugte det som legeplads og til kælkebakke om vinteren. Fra tid til anden blev de jaget væk af opsynsmanden, der boede i et hus ved Voldgaden.
Selvom området i princippet var lukket for adgang, havde mange Rødovreborgere et forhold til Vestvolden, og ikke alle syntes om stadsarkitektens ambitiøse planer om at etablere friluftsbad og restaurant der. De var bekymrede for, om den naturlige idyl på voldanlægget ville blive ødelagt og erstattet af en velfriseret park.

Rødovre får brugsret til volden

Den folkelige modstand var ikke det eneste benspænd for en realisering af stadsarkitektens ambitiøse planer. Da området var ejet af staten, måtte kommunen forhandle en brugsretsaftale med Finansministeriet hjem for reelt at få indflydelse på udviklingen af området. Efter flere års forhandlinger kom der en brugsretsaftale i stand i 1964, og Rødovreborgerne fik endelig adgang til området. Med brugsretsaftalen fulgte også en række krav blandt andet et krav om at terrænets struktur som fæstningsareal skulle bevares, og dermed fik stadsarkitektens visioner om friluftsbad, restaurantliv og kanosejllads på voldanlægget det endelige dødsstød. Meningerne om voldens fremtid var dog fortsat delte. Nogle ønskede at få trimmet området, så det fremstod mere parkagtigt. Andre ville gerne have et mere familievenligt område med legepladser. Andre ville gerne bevare voldens vilde naturpræg, som til tider blev udfordret af, at der foregik småkriminalitet og lyssky aktiviteter i den tætte vegetation.

Vestvolden fredet 1993

I 1974 blev foreningen Vestvoldens Venner stiftet. Foreningen bestod af borgere fra flere voldkommuner, der arbejdede for at bevare volden som et rekreativt og historisk område, der så vidt muligt skulle bringes tilbage til sin oprindelige udformning. Vestvoldens venner udgav et fredningsforslag med regler om naturpleje, færdsel og bevaring af volden som historisk minde. Forslaget indeholdt også tanker om, hvordan man skulle udbrede kenskabet til voldens historie og natur. Foreningen forsøgte også at få Danmarks Naturfredningsforening til at oprette en fredningssag, men uden held. Først i 1988 blev der sat gang i en fredningssag, og efter langvarige forhandlinger, blev det endelige fredningsforslag vedtaget af Fredningsnævnet i 1993. Der var dog ét område på Vestvolden, der forblev lukket for offentligheden helt frem til 2005. Det var området omkring Ejbybunkeren. Bunkeren er et spændende kapitel i historien, blandt andet fordi den blev omdrejningspunkt for konspirationsteorier om hemmelige tunneler og spionage. Den historie kan du læse meget mere om i det næste nummer af Sammen om Rødovre, som udkommer i tredje uge af september.