I starten af 1900-tallet rykker teknologien ind i landbruget, og det giver mulighed for nye typer grøntsager og blomster i Rødovre.

At kunne dyrke eksotiske grøntsager og blomster er en selvfølge for os i dag, men for 100 år siden var det starten på en ny æra blandt bønderne i Rødovre. I takt med at teknologien rykkede ind, blev det nemlig muligt at høste andet end kål, korn og kartofler, som indtil da var de mest almindelige afgrøder på landbrugsjorden i Rødovre.

Med udbredelsen af drivhuse blev det eksempelvis muligt at dyrke agurker, meloner og tomater i så store mængder, at man kunne leve af det, og det var der mange, der fik øjnene op for. I 1901 var der fem gartnerier i Rødovre. I 1934 var antallet steget til 47, fortæller Marie Drost Aakjær, der er arkivar ved Rødovre Arkiv.

De nye typer afgrøder stillede nogle andre krav end afgrøderne på friland. Eksempelvis havde de brug for ekstremt meget vand, så derfor måtte man også etablere sin egen vandforsyning i form af forskellige vandbrønde, vandtanke og pumpesystemer. Nogle gartnerier begyndte også at opvarme deres drivhuse.

Et blomstrende Rødovre

Marie Drost Aakjær fortæller, at især chrysantemumblomster og alpevioler var yndede afgrøder i midten af 1930'erne.

"Der er blevet dyrket rigtig mange blomster på gartnerierne i Rødovre. Jeg er blevet fortalt, at Rødovres blomstergartnere var særligt dygtige og blev højt berømmet for at udvikle nye farver og nye typer af blomster og blomsterløg, der for eksempel var mere hårdføre og bedre kunne overleve vinteren," fortæller Marie Drost Aakjær. Ifølge arkivaren var det dengang en ganske fin forretning at være gartner i Rødovre.

"De fleste af gartnerierne var mellem to-tre hektar, hvilket ikke er så stort for et gartneri. Jeg tror godt, at man kan sige, at det er udtryk for, at det har kunnet betale sig at være gartner - selv med lidt jord," konkluderer Marie Drost Aakjær og tilføjer:

"Gartnere havde jo også den store fordel, at de ikke skulle køre særlig langt for at afsætte deres varer på Grønttorvet i København".

I starten af 1900-tallet kørte gartnerne til Grønttorvet med hest og vogn tidligt om morgenen, men i takt med at automobilen blev udbredt, skulle der efterhånden bruges mindre tid på at transportere varerne rundt.