Flere skal tilbydes kvalitetstilbud tæt på
Et stigende behov har gjort, at mange kommuner overvejer, hvordan der bedst gives de rigtige tilbud både med hensyn til kvalitet og økonomi. I Rødovre er der et ønske om at skabe flere specialtilbudspladser lokalt, men der er forskellige parametre i spil, når det vurderes, om borgere skal hjemtages til Campus Espevang, understreger Line Knudsen:
"Vi ser på, hvor borgerne er placeret nu, og om de er i trivsel eller ønsker noget andet. Så ser vi også på, om der er et match med den eksisterende gruppe i vores egne tilbud, og om der er et udviklingspotentiale inden for de rammer og pædagogiske metodikker, vi har her på stedet." Dem, vi har hjemtaget indtil videre, har været rigtig glade for det. Vi har en høj kvalitet, nogle fantastiske rammer, og for mange er det også en fordel at have de pårørende tættere på". Målgruppen for Campus Espevangs specialtilbud er borgere, der hører under handicapområdet, og som har psykiske funktionsnedsættelser.
"Vi har mange med forskellige diagnoser, som trives godt her. For eksempel er vi dygtige til at skabe tilbud i meget høj kvalitet til borgere med infantil autisme," fortæller Line Knudsen. Derfor er andre kommuner også interesserede i at købe pladser på Campus Espevang. Her prioriterer man dog Rødovreborgere først, men hvis der er ekstra pladser, bliver folk fra andre kommuner også taget ind.
"Kommunerne imellem er vi blevet bedre til at erkende, at vi ikke kan være højt specialiserede på alle områder. Derfor skal vi fortsat købe pladser af hinanden, men kun når det giver mening, siger Line Knudsen.
Ønsket om at oprette flere specialtilbudspladser på Campus Espevang betyder, at det er nødvendigt at skabe flere værksteds- og samværsfaciliteter. Også her står Rødovre i en unik situation. Campus Espevang råder nemlig over nogle sidebygninger, som har stået uudnyttet hen, men som nu skal gennemrenoveres.
"Mange af vores nabokommuner er ikke så heldige. De skal bygge nyt og ud at finde matrikler til det. Her har vi nogle helt fantastiske bygninger, og det er en fornøjelse at være med til at genskabe noget liv i dem," siger hun. Da man byggede drengehjemmet, var det med henblik på at hjælpe nogle drenge, der var kommet ud på et sidespor.
"Datidens disciplin og opdragelsesmetoder var selvfølgelig barske og meget, meget anderledes end i dag, men hensigten var jo at gøre noget godt for de her drenge. Nu, hvor vi sætter bygningerne i stand, får de igen lov til at gøre det, de også var bygget til - nemlig at gøre en forskel for dem, der er her. Og når man går rundt i dag og ser, hvor glade folk er for at være her, bliver man også selv glad," siger Line.