Nicklas finder fællesskab i snooker-klubben

Nicklas Olsen bor på Campus Espevang.

Nicklas Olsen bor på Campus Espevang. Han har flere diagnoser og udfordringer med at begå sig socialt. Og så spiller han snooker på eliteplan. I snooker-verdenen har han nemlig fundet et sted, hvor der er plads til ham.

21-årige Nicklas har en slags superkraft. Når noget interesserer ham, har han en uendelig energi og kan koncentrere sig om det i timevis. Som syvårig år blev han introduceret for et poolbord på fritidshjemmet, og siden har han øvet sig utrætteligt på at støde kugler i de rigtige retninger. I dag er han 21 år og har 30 medaljer og 5 pokaler i sin samling. Han spiller så godt som hver dag og gerne i flere timer ad gangen. I mange år har han været fast inventar i Copenhagen Pool og Snooker Club på Frederiksberg. Det var her, at han fik øjnene op for det, der i dag er hans store passion; snooker. Snooker tager længere tid at spille end pool, og det passer Nicklas godt. 

"Det er et fedt spil. Og så er der et fællesskab. Selvom vi ikke altid taler så meget," tilføjer han. Nicklas er ikke en ung mand af mange ord, men han bliver bedre og bedre til at udtrykke, hvad han føler. I dag er hans mor, Kitti Olsen, med til at supplere undervejs. Hun fortæller, at klubmedlemmerne på Frederiksberg har været super gode til at hjælpe Nicklas ind i fællesskabet."De har accepteret ham, som han er. Nicklas har det jo ikke med at bruse frem og snakke med nye mennesker, men gennem årene har de lært hinanden rigtig godt at kende, fordi de har brugt meget tid sammen til træning og turneringer. Når han lærer folk at kende, tør han også op og kan lave fjollerier. Nu kender de ham så godt, så hvis han en sjælden gang ikke har fået taget sin medicin... hvad er det så, de siger, Nicklas?" 

"At jeg har for meget krudt," siger Nicklas med et grin. "Ja, så ved de godt, hvad der er på spil og spørger: "Har du glemt medicinen?" smiler Kitti. Selvom Nicklas har gået i børnehave og skole, har han ikke haft venskaber som andre børn. "Det har man ikke, når man har de udfordringer, Nicklas har," fortæller Kitti. "Og det tror jeg, at han har savnet. Til gengæld oplever han et fællesskab omkring snooker, hvor han får sodavand og drikker kaffe med folk stort set hver dag. Som han selv siger: De er også min familie."

Hvad er snooker?

Snooker er en variant af billard, der spilles på et lidt større bord med huller i hvert af de fire hjørner samt på midten af hver langside.

Botræning på campus espevang

Nicklas har ADHD, OCD, infantil autisme, og som voksen har han fået diagnosen mentalt retardering i middelsvær grad.

"Så selvom Nicklas er 21 år, er han det ikke heroppe", siger Kitti og peger på sit hoved. "Nogle gange er han en Spørgejørgen, som da han var fem år. Andre gange er han en kæmpe teenager. Aldersmæssigt er han jo voksen, men han har ikke en voksens evne til at tænke fremad og vurdere konsekvensen af sine valg. Han lever meget her og nu og har svært ved at forestille sig noget, han ikke kender," forklarer hun. 

Indtil for syv måneder siden boede Nicklas hos sin mor, men i efteråret fik han en plads på Bofællesskabet på Campus Espevang. Han er stadig i fuld gang med at vænne sig til de nye rutiner, de andre beboere og personalet, som han efterhånden er blevet tryg ved. Og Nicklas har god gavn af at være flyttet, mener hans mor: "Jeg kunne mærke, at han gerne ville hjemmefra. Han synes jo, at han er voksen, så de ting, jeg siger, har ikke længere den samme vægt. Derfor er det godt, at der nu også er andre end hans mor, der fortæller ham, hvordan livet er, og at der er nogle ting, man bliver nødt til at gøre. Det er jo første trin i at lære at bo selv".

Drømmen om at blive professionel

I Campus Espevangs fløjbygning bor Nicklas sammen med 11 andre unge. Hver onsdag har Nicklas maddag og skal lave mad til alle beboerne i det fælles køkken. Den dag kan han ikke nå sin snooker-træning, og det kan være lidt hårdt, men så dyrker han snooker på TV i stedet. Mor Kitti har været med til træningerne i mange år, men efter en længere tilvænningsproces klarer Nicklas nu selv transporten i bus og tog til både Frederiksberg og Albertslund, hvor der er klubber med de helt rigtige snooker-borde. Derfor har det været en lettelse, at Nicklas' botilbud ligger i Rødovre, hvor han har boet hele sit liv.

"Det har helt klart betydet, at det har været lettere for ham at fortsætte med at være selvtransporterende. Han kender jo Rødovre godt, og når han tager bussen her fra Espevang, kører han forbi steder, han kan genkende," fortæller hun. Nicklas går på en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, i Glostrup. Til næste sommer afslutter han forløbet der, og så skal han "have hue på", som han siger. 

"Når jeg er færdig med skolen, skal jeg nok derover og arbejde," fortsætter han og peger på værkstedsbygningerne på den anden side af plænen. Her kan man passe stedets dyr, som blandt andet tæller geder og marsvin. Man kan også arbejde på montageværkstedet, deltage i havearbejde eller andre praktiske opgaver. Nicklas er god til praktiske opgaver, der rummer gentagelser og forudsigelighed. Hans helt store drøm er dog at bruge endnu mere tid på sin passion og blive professionel snooker-spiller.

Til de Nordiske Mesterskaber i Finland i efteråret, spillede han mod Robin Hull, der har været europæisk mester to gange og spillet professionelt i flere år. Robin Hull vandt hele turneringen og dermed også over Nicklas. Men det er ok at blive slået af en mester som Robin Hull. "Jeg kunne godt lide at se ham spille. Det var også sjovt at spille imod ham, men jeg satsede altså ikke lige på at vinde der," griner Nicklas. Til gengæld håber han på at hive endnu en medalje hjem til Danmarksmesterskabet, der bliver afholdt i Herning den 21.-23. juni. 

Vi ønsker dig held og lykke, Nicklas.