Arrangementer

Event billede
Sted: Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, Vejle
Dato: Torsdag den 12. september 2024
Tid:, kl. 16-17.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Faglitterær læseklub.

Diverse
Kunne du godt tænke dig at være med i en læseklub, men er mest til faglitteratur? Så tilmeld dig efterårets faglitterære læseklub, hvor vi skal læse tre aktuelle faglitterære titler, som giver anledning til eftertanke, perspektiv og samtale.

I foråret 2024 oprettede Vejle Bibliotek for første gang en faglitterær læseklub. Det var en succes, og vi gentager nu tilbuddet, så endnu flere kan opleve glæde ved at læse og diskutere faglitteratur med andre.

Vi tager hul på sæsonen med "Skal - skal ikke: en antologi om kunstnerisk frihed" redigeret af Eline Sigfusson og Signe Wulff. Hvad er kunstnerisk frihed? Spørgsmålet er interessant, fordi svarene er mangfoldige. Bogen er opbygget af en række tekster af nordiske skribenter, som trækker på personlige erfaringer i krydsfeltet mellem kunstnerisk praksis og politisk virkelighed.

Dernæst læser vi "Hvor ligger provinsen?"" af Johs. Nørregaard Frandsen. Gennem kunstens og litteraturens historie dykker forfatteren ned i fortællingerne om land versus by samt provins versus centrum. For hvad mener vi danskere egentlig, når vi taler om provinsen? Bogen er udgivet i forbindelse med den kulturhistoriske festival "Golden Days".

Vi slutter sæsonen med bogen "Vilde problemer", hvor redaktør Sigge Winther Nielsen har samlet en række forfatteres konkrete erfaringer med at løse komplekse problemer. Redaktøren introducerer os læsere for nye begreber til afklaring af problemers vildhed og konfliktniveau. En af bogens pointer er, at vilde problemer skal løses lokalt, og at der skal skrues ned for styringen. I stedet skal der tillades lokal kreativitet.

Vores bibliotekar Anita udleverer bøgerne, når vi mødes og er ordstyrer i læsekredsen.

Vi mødes følgende torsdage kl. 16.00-17:30 på Vejle Bibliotek:
  • 12. september: Velkomst, udlevering af første bog; "Skal - skal ikke""
  • 10. oktober: Vi taler om "Skal - skal ikke" (og I får udleveret næste bog)
  • 7. november: Vi taler om "Hvor ligger provinsen?" (og I får udleveret næste bog)
  • 5. december: Vi taler om "Vilde problemer" og evaluerer på sæsonen.


Der er plads til 10 deltagere i den "Faglitterære læsekreds" og du tilmelder dig alle fire gange.

Tilmeldingsfrist 2. september
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer