Arrangementer

Event billede
Sted: Mosede Fort, Danmark 1914-18, Mosede Strandvej 87A, Greve
Dato: Lørdag den 12. til søndag den 20. oktober 2024
Tid:, 10:00-11:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Spionjagt i efterårsferien.

Diverse
Hele familien kan deltage aktivt i at løse gåder og udforske historiens mørke hemmeligheder i efterårsferien. Tag med på en eksklusiv rundvisning inden normal åbningstid, hvor museets egen Agent S.P. Ionsen fører jer gennem en uforglemmelig spionjagt.

Bag museets lukkede døre starter mysteriet. Lyset er slukket, og stemningen er intens. Hvad er det, I hører? Er det spioner, der gemmer sig i mørket? Lad jer rive med, når vi forsøger at afsløre sandheden.

I vil følge i fodsporene af spioner, der opererede i det skjulte under 1. Verdenskrig. I skal knække koder, afsløre hemmeligheder og forsøge at identificere de mistænkelige personer på listen over potentielle spioner.

Et museum for pilfingre
Når klokken slår 11.00, tændes lyset, og museet åbner for alle. Nysgerrige pilfingre er velkomne til at gå på opdagelse og lære mere om historien. Udforsk de mange stemningsfulde rum i kasematterne, prøv Soldatens Gådebog eller tag på en hæsblæsende VR-flymission.

Udendørs er der rig mulighed for at få sved på panden og græs på knæene i det naturskønne område.

Praktisk information
Spionjagten foregår på Mosede Fort lørdag den 12/10 - søndag den 20/10 (lukket mandag). Alle dage kl. 10-11.

Spionjagten er for familier med børn i alderen 6-12 år. For at deltage i den eksklusive spionjagt skal både børn og voksne købe billet på forhånd, da der er et begrænset antal pladser.

Husk at medbringe din egen lommelygte, da det bliver meget mørkt inde i kasematterne.

Du kan prøve de øvrige børneaktiviteter i efterårsferien kl. 11-15 uden at bestille billet på forhånd.

Entré
Gratis for børn og unge under 18 år.

Voksne: 110 kr.

Borger i Greve Kommune: 75 kr.

Entrébilletten gælder hele dagen.
Køb billet på forhånd
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer