Arrangementer

Event billede
Sted: Hatting Præstegård, Oensvej 1, Horsens
Dato: Torsdag den 7. november 2024
Tid:, kl. 19-21.

Foredrag v. Esben Kjær i Hatting Kirke.

Diverse
De seneste år har Esben Kjær haft en fremtrædende stemme i debatten om sorg. I 2016 udkom han med bogen "Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde", der er en anderledes bog om at miste.

Den handler om, hvem man er efter tabet af ens elskede, og hvordan man lever videre med ham eller hende, baseret både på personlige erfaringer og grundig research og interviews med eksperter. Bogen blev anmeldt til fem hjerter i Politiken, ramte toppen af bestsellerlisten, og Esben modtog samme år "Liv & Død"-prisen for den. Esben er uddannet cand.scient.pol. og MA i journalistik, tidligere radiovært på DR og kendt foredragsholder. Vi glæder os meget til et tankevækkende og interessant foredrag om et emne, som vi alle, før eller siden, stifter bekendtskab med, men som de færreste af os er drevne i at tale om. Billetsalget åbner i begyndelsen af oktober
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer