Arrangementer

Event billede
Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg
Dato: Fredag den 6. september 2024
Tid:, kl. 17-19.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

De tiloversblevne: Spoken word & reading på Åben Scene.

Teater
Kom til en aften med ordet i fokus, når spoken word og reading arrangementet 'De tiloversblevne' løber af stablen på Åben scene i Spise.stuen hos KU.BE.

Spoken word er en kunstform, hvori et digt eller en tekst bliver læst op eller reciteret med eller uden musikalsk baggrund. Den afgørende forskel mellem spoken word og almindelig oplæsning er det performative element, og vi tør godt love at der er lagt i kakkelovnen til en underholdende og inspirerende aften, i forrygende selskab.

Det er ganske gratis at deltage og desuden får alle publikummer 10% rabat på Spise.stuens menu under arrangementets varighed mellem klokken 17-19. Vi har bl.a. iskolde øl fra bryggeriet 'To Øl', lækre barsnacks.

Om deltagerne:

Charlotte Bonnevie Mwakitalu er en dansk/tanzaniansk forfatter.

Hun er uddannet folkeskolelærer, og kandidat i pædagogisk filosofi. I hendes debutudgivelse Kalder Frankfurt, der udkom ved forlaget Rebel With a Cause i 2021, berører hun hvordan det er at tilblive som brun voksen i et land som Danmark og udforsker hvilke forhåbninger og forventninger det medfører. Charlotte vil læse op af hendes stykke Mere sort Snak - en komedie om møgirriterende men helt legitime positioner.

Kasper Videbæk er spoken word udøver og udforsker individets indre kamp mellem frihed og konformitet, selvrealisering og selvtvivl. Samt spændingen mellem at følge egne veje eller finde ro i ydre forventninger og normer.

Cirkushest - En længsel efter frihed og kreativitet, frem for det småborgerlige liv.

Jeg ser din vigende mund - Om den indre kamp for at bryde med forventninger.

Strømper på en strandstol - Om selvtvivl og forkerte valg. Drømmende landskab mellem rigtigt og forkert.

Christina Tranholm er dramatiker og uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2013. Christina har bl.a. skrevet forestillingerne 'Tyskerpiger' og 'På den anden side'. Sidstnævnte kom i top ti i konkurrencen 'Dramatisk Digi' i 2021. Christina læser monologen 'Sender tanker' der er skrevet i DramatikerLab gennem Teater Katapult.

Mai Hedvig Lyngby er en passioneret filmskaber og har flere kortfilm under bæltet. Hun har boet i England i 6 år og er netop hjemvendt til Danmark igen. Vi glæder vi os til at høre hendes tekst der handler om at føle sig til overs når man på godt og ondt følger sine venner slå ægte rødder med partnere, hus og børn.

Hvis du vil se en dark-comedy kortfilm om den moderne kvinde i fordærv, så se The Pheasant kortfilm af Mai Hedvig Lyngby, den kan ses her:

https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/the-pheasant/


Sandra Mahmoud Lindquist er skuespiller, uddannet fra Teaterhögskolan i Malmö i 2017. Hun var med i Black to Normals forløb Afro to the Future i 2021, hvor hun skrev teksten 'Oprah Winfrey har alt, men ingen børn'. Samme tekst fik 3. pladsen til Dramatisk Debut i 2022. I 2022 var hun også i et udviklingsforløb hos Katapult Akademiet (Teater Katapult). I 2023/2024 var hun med i Dark Matters på Blaagaard Teater og Odense Teater med teksten 'Burnout Queen'. Sandra interesserer sig litterært for tematikker som arv, popkultur, vold, identitet, grænserne mellem fakta og fiktion samt spændingsfeltet mellem humor og tragedie.

I 2024 modtog hun Danske Dramatikeres Talentpris. Fredag vil Sandra læse et uddrag af flere dramatiske tekster som er i udvikling.
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer