Arrangementer

Event billede
Sted: VEGA, Enghavevej 40, København V
Dato: Lørdag den 31. maj 2025
Tid:, kl. 20.
Pris: Entré: 365 kr Køb/bestil billet

Bikstok (DK) - "Over Stok Og Sten" 20-års jubilæum.

Musik
Over Stok Og Sten med Bikstok i VEGA. I maj 2025 kan du skråle med på et utal af legendariske dancehall-hits, når Bikstok fejrer 20 års jubilæum for deres ikoniske debutalbum.

De tre lyrikere og flowmasters Pharfar, Blæs Bukki og Eaggerman er klar til at fyre helt op under dancehall-kedlerne, når de til maj endelig rammer Store VEGA.

Trioen bragede ind på den danske musikscene tilbage i 2005 med deres forunderlige mix af dansksproget reggae, dancehall og hiphop. Med debutalbummet Over Stok Og Sten kickstartede bandet en gylden æra inden for dansk dancehall, og albummet står som et af de helt store referencepunkter inden for genren.

Med hits som "Cigar", "Penge På Græs", "3 Stk's Tøj" og "Græder for Dem" startede Bikstok festen overalt i Danmark. Albummet modtog et utal af roser fra anmeldere. Gaffa kvitterede med seks funklende stjerner og skrev bl.a.:

"Bikstok har for første gang herhjemme vovet at tage den hårdtpumpede, jamaicanske dancehall-lyd og tilsat dansksprogede rim, rap og raggamuffin. Det lykkes 100 procent!"

I 2015 udgav trioen deres andet album Uranium, der endnu engang inviterede lytteren ind i et særegent, humoristisk univers, om alt fra romere, kyllinger og koner. Med albummet viste de tre rappere, hvor ustyrlige og ekvilibristiske de er som lyrikere.

I maj kan du komme med på en uforglemmelig musikalske rejse, sprængfyldt med catchy melodier og hæsblæsende arrangementer fra den danske dancehalls øverste hylde
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer