Arrangementer

Event billede
Sted: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 95, Jystrup Midtsj
Dato: Lørdag den 31. august 2024
Tid:, 16-22.
Pris: Entré: Fra 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Magisk aftenåbent på Sporvejsmuseet.

Udstilling
Tag sporvognen og oplev stjernekig og museets fantastiske belysning, når Sporvejsmuseet holder aftenåbent.

Sporvejsmuseet og Københavns Astronomiske Forening inviterer til stjernekig på Sporvejsmuseet. Museet ligger ugeneret fra de nærmeste byers forstyrrende lysskær og er derfor et perfekt sted til observation af stjernehimlen.

Københavns Astronomiske Forening slår lejr ved et af museets stoppesteder på hovedstrækningen, og sporvognene kører jer dertil. Kom og bliv klogere på astronomi, og en spændende hobby med kolossale afstande. Er vejret ikke til stjernekig udenfor, vil der stadig være rig mulighed for at blive klogere på astronomi, da Københavns Astronomiske Forening rykker deres udstyr indenfor i en af museets remiser og viser med computere, hvilken fantastisk og magisk verden, som gemmer sig bag skydækket.

Nyd den smukke aftenbelysning

Aftenåbent giver ikke alene mulighed for at kigge på stjerner og planeter, men også nyde synet af museets gamle gadelamper, sporvognenes farvede lanterner og de historiske butiksudstillinger i museumsgaden "Valby Langgade", sådan som det kunne opleves i København, Odense og Aarhus i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne.

På disse dage har museet åbent fra 10.00 til 22.00. Københavns Astronomiske Forening ankommer til museet om eftermiddagen.

Sporvejsmuseet og alle de frivillige medarbejdere glæder sig til at byde jer velkommen til en magisk aften på museet.

Køb billet i entréen eller på www.sporvejsmuseet.dk

Billed af: Trainspotting
https://trainspotting.dk/collections/sporvejsmuseet
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer