Arrangementer
![Event billede](https://www.rk.dk/oplevroedovre/det-sker/perl/images/user/W210H230_X47g6j50w3MAAHw61qoAAAAD-ZcTQtWysKh9L9DgiFM4iwAAABo.jpg)
Sted:
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 95, Jystrup Midtsj
Dato: Lørdag den 27. juli 2024
Tid:, 10:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fra 75 kr
Hjemmeside:
Se hjemmeside
Veteranbiltræf på Sporvejsmuseet.
UdstillingEndnu en gang afholder vi et af vores populære veteranbiltræf, og du er inviteret. Oplev flotte veteranbiler, af forskellige mærker, holde parkeret i museumsgaden Valby Langgade.
Sporvognene og bilerne er sammen med vores butiksudstilling med til, at skabe en helt fantastisk historisk atmosfære, som bybilledet kunne have set ud i 1960'erne.
Veteranbilerne vil ankomme til museet mellem 10.30 og 11.30.
På denne dag har vi også vores Trafikdag. Her kan I opleve flere sporvogne i gadebilledet, og vi bestræber os på at få så mange af museets driftsklar sporvogne som muligt ud at køre.
Spis frokosten i skoven
Kombiner jeres museumsbesøg med en skovtur. På Sporvejsmuseet er medbragt mad tilladt. Langs hovedstrækningen er der flere picnicområder, og det er muligt at stige af sporvognen og spise i det grønne, mens I nyder vejret. I kan også nyde jeres medbragte mad ved strækningens endestation, Ejlers Eg. Her står også Sporvejsmuseets cafévogn, hvor I kan købe drikkevarer, is, kage og en let sandwich. Skulle uheldet være ude, og det regner på dagen, kan jeres medbragte mad også nydes i Valby Gamle Remise. Her er opstillet borde og stole.
Sporvejsmuseet og alle de frivillige medarbejdere glæder sig til at byde jer velkommen til en dag i historisk atmosfære på museet.
Køb billet i entréen eller på www.sporvejsmuseet.dk
Yderligere arrangementer
Se alle arrangementer