Arrangementer

Event billede
Sted: Nordskolen, Afdeling Jyllinge, Planetvej 30, Jyllinge
Dato: Lørdag den 5. oktober 2024
Tid:, kl. 16.
Pris: Entré: 255-305 kr Køb/bestil billet

Backstage.

Teater
En nyskrevet komedie af Vase og Fuglsang.

Backstage - Komik i Kulissen

En nyskrevet komedie af Vase og Fuglsang.

De to kunstnere i denne forestilling er Søren Dahl, kendt fra Cafe Hack. Han kaldes samtalens mester og har skrevet flere bøger. Han samarbejder med Karen-Marie Lillelund, og de er ikke kedelige.

Vi følger i 1. akt, den turnerende duo Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show. Vi er med backstage bag scenetæppet, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning. Den bramfrie Københavnerpige, Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid helt ens på tingene, så en del aftaler sejler. Stemningen er med andre ord så højspændt, som elinstallationen i tekøkkenet, der også lige skal oplade Karen-Maries elbil.

I 2. akt oplever vi duoen on stage nu foran tæppet, og ser det endelige show, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne - det går ikke problemfrit for sig! Men hylende morsomt bliver det alligevel, når de to sammen kaster sig ud i de mest umulige projekter.

Karen-Marie synger Nik og Jay som Bakkesang, mens Søren danser Riverdance. Nyd dem når de sammen oplæser erotiske noveller, og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.

Glæd jer til et godt grin.

Medvirkende: Karen-Marie Lillelund og Søren Dahl.
Producent: Panduro Management ApS

Varighed: 110 min. inkl. pause
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer