Arrangementer

Event billede
Sted: Fællesskab Tølløse, Tølløsevej 1, Tølløse
Dato: Lørdag den 28. september 2024
Tid:, kl. 11-12.
Pris: Entré: 45 kr

Familie- og Børnekoncert: Ensemble Eiradís.

Musik
Årets familie- og børnekoncert: ensemble eiradÍs og forestillingen 'klassisk' - for alle børn - og deres voksne!

Gennem en musikalsk rejse til seks forskellige europæiske lande får vi et indblik i, hvordan samfundet så ud fra 1600-tallet og helt op til vor tid.
På rejsen gennem de forskellige lande i Europa, hører vi i hvert land to stykker musik - et fra den adelige del af befolkningen, og et fra den almindelige befolkning. Vi hører, hvordan forskellig musik har lydt i de forskellige sociale lag for århundreder siden, og hvordan forskellene i musikken er blevet mindre og mindre som samfundet har udviklet sig og tiden er gået.
Eiradís har på en legende og finurlig måde inkorporeret dans og skuespil ind i nogle af stykkerne, så der er lagt op til en sjov og hyggelig formiddag!

Ensemble Eiradís er en fantasifuld, spændende og virkelystig kvartet, som består af fire ihærdige og engagerede klassiske saxofonister uddannede fra Det Jyske Musikkonservatorium. Som individuelle musikere, har alle fire en bredtfavnende erfaring indenfor de forskellige musiske genrer. Denne erfaring benytter de sig af ved deltagelse i internationale konkurrencer, koncerter og kurser, hvor de har modtaget utallige priser og udtalelser omkring deres spil - både som solister og som kammermusikere. Kvartetten har tæt samarbejde med bl.a. Levende Musik i Skolen, Genklange og Skapande Skolan, med hvem de rejser rundt i norden og laver workshops og spiller koncerter for børn og unge i alle aldre.
Klassisk Efterår Tølløse er en årligt tilbagevendende klassisk musikfestival i uge 39, der har som hovedformål at være et lokalt fyrtårn i formidlingen af klassisk musik på højeste professionelle niveau og et samlingssted for klassisk musik uden for hovedstadsområdet. Vi inviterer til intime musikoplevelser i form af kammerkoncerter, solokoncerter og foredrag.Med festivalen vil vi udvide paletten af de eksisterende kulturtilbud i Tølløse og Midt- og Nordvestsjælland. Koncerterne afholdes lokalt, og vi inkluderer så mange lokale institutioner som koncertsteder som muligt. Det skaber et unikt musikalsk fællesskab, hvor byens institutioner kan åbne dørene til lokalmiljøet og samarbejde på tværs under et fælles projekt.Klassisk Efterår Tølløse er et selvstyrende projekt under foreningen Fællesskab Tølløse i Holbæk Kommune
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer