Arrangementer
![Event billede](https://www.rk.dk/oplevroedovre/det-sker/perl/images/billetto/W210H230_ixnm4p7sc6cq1irms411yeho02cfw1200h675fitcropautocompress2Cformatrect02C702C20482C1152s4925397a37e7200262b42c3e0ff24e8f.jpg)
Sted:
Musikhuset København, Vesterbrogade 59, København V
Dato: Lørdag den 13. juli 2024
Tid:, kl. 20.30-22.30.
Pris: Entré: 135 kr
Køb/bestil billet
Thomas Clausen Trio (DK).
MusikPianisten Thomas Clausen markerede sig allerede tilbage i slutningen af 1960'erne som en af landets fineste musikere og komponister. I starten med et udpræget jazzmusikalsk udtryk, og både som leder af egne grupper og som eftertragtet sideman.
I 1970'erne prøvede han kræfter med fusionsjazzen, men vendte hurtigt tilbage til flyglet. De seneste år har Clausen integreret både klassisk musik og - måske specielt og med stor succes - den brasilianske feeling i sit spil
Denne koncert viser, hvordan Thomas Clausen vender tilbage til sit oprindelige musikalske udtryk; den rene og uforfalskede jazz. Der venter lytteren en stor oplevelse, for Thomas Clausen behersker flyglets klangmuligheder som kun ganske få i dette land og hans musikalske overblik er på internationalt niveau
Så glæd jer til en aften med Clausen på Musikhuset Københavns Steinway D flygel, sammen med bassist Thomas Fonnesbæk, som besidder en sublim teknik og elegance, og Karsten Bagges dybt swingende trommespil. Thomas Clausen modtog i 1989 Ben Webster prisen og har siden 2013 modtaget Kunstfondens livsvarige ydelse, så gå ikke glip af hans fantastiske spil og trio.
Line-up
Thomas Clausen (piano)
Thomas Fonnesbæk (bas)
Karsten Bagge (trommer)
Foto: Karolina Zapolska
Musikhuset Jazz er støttet af Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Ernst B. Sund Fonden, Nordea-fonden og Vesterbro Lokaludvalg
Yderligere arrangementer
Se alle arrangementer