Arrangementer

Event billede
Sted: Ringkøbing Kirke, Kirkepladsen 2, Ringkøbing
Dato: Tirsdag den 6. august 2024
Tid:, kl. 17.

Sommerkoncert i Ringkøbing Kirke: Sigrid Kongshøj-Munch & Peter Arendt.

Musik
Oplev Bachs gambesonater v/ bratschist Sigrid Kongshøj-Munch og organist Peter Arendt. Duoen fremfører tre gambe-sonater af J.S. Bach.

To virtuose musikere forener deres talent og lidenskab til at fremføre Bachs smukke, men ikke så ofte hørte sonater på en måde, der vil berige sjælen. Sigrid Kongshøj-Munch spiller sonaterne på bratsch og Peter Arendt akkompagnerer på kirkens hovedorgel. Sigrid Kongshøj-Munch er opvokset i Ringkøbing og er projektleder og kunstnerisk leder af Hvide Sande Masterclass. Hun er uddannet bratschist og violinist, musikformidler og musikpædagog på Syddansk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, i 2015.
Hun har spillet adskillige solo-, kammermusik- og orkesterkoncerter, uropførelser, samt lavet indspilninger, TV- og teaterproduktioner. Siden 2018 har hun været violin- og bratsch-lærer på Tårnby Musikskole.

Peter Arendt er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium og er nu organist ved Hasle Kirke.
Han har gennem de seneste 30 år været med til at udgive en lang række cd'er og noder med kirkemusik fra hele verden, ligesom han sammen med sin kone, Betty Arendt har ledt musikken på en lang række økumeniske kirkemøder over store dele af verden. Derudover har han indspillet klassiske cd'er og komponeret klassisk kirkemusik udgivet på forlaget Mixtur.

Arrangementet finder sted d. 6 august kl. 17.00

Entré: 100 kr. (unge under 25 år gratis).

Kontakt: ringkoebing.sogn@km.dk / +45 61201314
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer