Arrangementer
![Event billede](https://www.rk.dk/oplevroedovre/det-sker/perl/images/user/W210H230_ZSgEKWXVSYIN9dQ-z2iQbgAAACs-Zl2yBdljIh008wFWXZpAagAAAA4.jpg)
Sted:
Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, Odense C
Dato: Lørdag den 29. juni til søndag den 18. august 2024
Tid:, 09:00-17:00.
Pris: Entré: 120 kr
Hjemmeside:
Se hjemmeside
Se et damplokomotiv fra en helt ny vinkel.
DiverseHar du nogensinde tænkt over, hvordan et damplokomotiv ser ud nedefra? Nu har du chancen - I sommerferien kan du opleve damplokomotivet B 45 fra 1869 nedefra.
Se damplokomotivet B 45 nedefra
Oplev det imponerende damplokomotiv B 45 fra 1869 - Danmarks næstældste bevarede lokomotiv - på en helt ny måde. I sommerferien åbner vi op for lokomotivgraven under spor 7 i remisen. Her kan du bevæge dig ned i graven og se B 45 nedefra. Der er lys i graven, så du kan beundre alle de fascinerende detaljer.
Sommerferiens aktiviteter
Få en uforglemmelig sommeroplevelse sammen med familien. Sommerferien på Danmarks Jernbanemuseum er fyldt med spændende aktiviteter:
- Kør med veterantog for fuld damp: Vi fløjter til afgang hver tirsdag, onsdag og torsdag.
- Veteranmotorvogn: Oplev den historiske veteranmotorvogn LNJ M 4 hver lørdag.
- Veteranbus rundt i Odense: Tag en tur med museets flotte røde DSB-bus hver mandag, fredag og søndag.
- Hver dag kan du høre oplæg om det ikoniske røde lyntog, den Slesvigske Kongevogn og vores store drejeskive.
- I kan også se damplokomotivet B 45 nedefra og løse sjove opgaver med Koblingerne.
Alle aktiviteter på museet er inkluderet i entréen. Vi har åbent alle dage kl. 9-17 i sommerferien fra den 29. juni til og med den 18. august
Yderligere arrangementer
Se alle arrangementer