Arrangementer

Event billede
Sted: Treenighedskirken, Grådybet 23, Esbjerg
Dato: Torsdag den 12. september 2024
Tid:, kl. 19-21.

Kirstens hjerne v. Lise Kabell Søgaard.

Diverse
I journalist Lise Kabell Søgaards familie er der et slags familiespøgelse, nemlig farmoderens lillesøster Kirsten Abildtrup, hvis skæbne, der aldrig er blevet talt ret meget om.

Alt, hvad der er blevet fortalt, er at hun havde den psykiske sygdom skizofreni, og at hun døde ganske ung, i 1951, under en behandling, hun fik på et dansk sindssygehospital. Men kan man bare sådan dø i lægernes hænder uden at nogen siger noget til det? Og hvad skete der egentlig med Kirsten? Det bliver de drivende spørgsmål i den familiehistoriske undersøgelse Lise Søgaard kaster sig ud i, og som ender et helt andet sted, end hun havde forestillet sig. For psykiatriens historie er barsk. Men måske kan fortiden også bruges til noget konstruktivt i dag. Foredraget tager udgangspunkt i artikelserien om "Kirstens hjerne", der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 2021, og som udkom i bogform i efteråret 2023. Historien har vakt international opmærksomhed og indgår i den Emmy-nominerede CNN-dokumentar "The Brain Collectors" (2022). Lise Kabell Søgaard (f. 1985) har i 10 år arbejdet som journalist og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. "Kirstens hjerne" er hendes debut som forfatter. Billetter á kr. 50,- - TRYK HER -->
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer