Arrangementer

Event billede
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Dato: Fredag den 30. august 2024
Tid:, kl. 13.30.
Pris: Entré: 1000 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet

Habitjakkesyning.

Diverse
Dette er et workshop-forløb lidt ud over det sædvanlige! Det er en helt unik mulighed for at komme igennem en masse syteknikker og få en grundlæggende viden om konstruktion.

I processen sys først en prøve, derefter tilpasses jakken og det endelige mønster udvikles. Til slut sys jakken med foer og paspolerede lommer. Vi mødes over 6 gange á 4 timer - på følgende fredage: Fredag d. 30. august kl. 13.30-17.30. Fredag d.13. Fredag d. 27. september kl. 13.30-17.30. Fredag d. 25.oktober kl. 13.30-17.30. Fredag d. 8. november kl. 13.30-17.30. Fredag d. 22. november kl. 13.30-17.30. Hvorfor en habitjakke?. En habitjakke er en tidløs klassiker, der passer ind i enhver garderobe og er velegnet til både hverdag, arbejde og fest. I processen vil du komme igennem en bred vifte af syteknikker og udfordringer, som vil opbygge et solidt fundament for dine fremtidige syprojekter. Hvad kan du forvente på kurset?. I løbet af 6 hyggelige og produktive mødegange, vil vi sammen gå igennem konstruktionen af habitjakken. Du vil få mulighed for at sy en prøve, tilpasse den, og til sidst fuldføre den endelige model med et smukt foer og paspolerede lommer. For at deltage i dette forløb skal du have grundlæggende syerfaring. Hvis du her et grundmønster, så tag det med - det vil være en fordel, men det er ikke et krav. Har du ikke et grundmønster så er det vigtigt, at du ved tilmelding af kurset også sender en mail til Mette Laubel på :mehla@odense.dk og skriver, hvad dit brystmål er. Så vil vi nemlig forberede en grundform i den rigtige størrelse til dig, så der ikke skal bruges tid på det på workshoppen. Vores mål er at skabe en hyggelig og lærerig atmosfære, hvor vi sammen kan udforske skrædderiet og skabe din egen unikke habitjakke! Hvem underviser: Underviseren til dette forløb er Patricia Burgaya, ejer af Casa Burgaya Designstudio i hjertet af Odense. Med en baggrund som uddannet Beklædningsdesigner med speciale i mønsterkonstruktion fra Københavns Mode- og Designskole samt videreuddannelse i Couture Broderi i Paris, har hun dedikeret hendes arbejdsliv til at udforske og lære traditionelle håndværk og skrædderi at kende. Efter at Patricia havde tilbragt tre inspirerende år i Firenze, vendte hun tilbage til Danmark og åbnede officielt hendes Designstudio i 2022. Her laver hun kreativt og teknisk design for danske brands og står for flere tøjproduktioner og forsyningskæder i Italien, med missionen om at flytte tøjproduktionen tættere på os og skabe gode vilkår for alt og alle i forsyningskæden. Praktisk: Inklusiv i prisen er undervisning, brug af maskiner og stof til prøveopsyning. Stof og foer til den endelige habitjakke skal man selv købe. Kurset gennemføres kun ved min. 6 pers. Der kan max. deltage 8 på holdet. Tekstilværkstedet vil være lukket for almindelig brug under workshoppen, så vi har værkstedet for os selv og der er derfor tid og ro til fordybelse. Man er velkommen til selv at medbringe mad og drikkelse. Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer