Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Syddjurs Egnsteater
Sted: P-pladsen v. Øvre Strandkær, Strandkærvej 7, Ebeltoft
Dato: Lørdag den 7. september 2024
Tid:, kl. 10-11.30 & 12.30-14.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet

Teater lige om hjørnet: I Ellen Dahls fodspor (16+).

Teater
En del af festivalen TEATER LIGE OM HJØRNET. Producent: Teater Udsyn. Alder: Voksne. Varighed: 1,5 time. "Jeg har rejst vidt i Europa, men Mols - ja, det har jeg tabt mit hjerte til.

Jeg tror, landskabet, er det smukkeste jeg nogensinde har set".

Sådan skrev Ellen Dahl om det landskab på Mols, der omsluttede og betog hende, når hun opholdt sig i sit sommerhus, Lille Strandkær, i hjertet af Mols Bjerge.

Teater Udsyn, Morten Wilhelm Keller, Naturforsamlingshus og Nationalpark Mols Bjerge er gået sammen om at skabe en totaloplevelse med teater, vandring, oplæsning og fortælling afsluttende med en helt unik rundvisning i Lille Strandkær, Ellen Dahls sommerhus i Mols Bjerge.

På en intim mini-vandretur i fredningsområdet omkring Nedre Strandkær vil du flere gange møde Ellen Dahl, Elle og Karen Blixen, Tanne i skikkelser af skuespillerne Nynne Karen Nørlund Stenild og Anni Bjørn. I udvalgte scener fra teaterforestillingen, "Sommerhuset på Mols" får du et indblik i de to søsters relation til hinanden foruden et indblik i deres stærke og aktive passion til den storslåede natur i Mols Bjerge

Selve vandreturen bringer publikum til forskelligartede naturpunkter og - scenarier, der alene - på naturens egne præmisser - er en oplevelse, et indtryk, et udsyn værdig. Denne inspiration og formidlingen varetages af Naturterapeut, Henrik Mikkelsen, der vil bygge bro mellem Ellen Dahls passion, betragtninger og tekster om naturen til aktuel teori og viden om, den positive indflydelse og betydning naturen har for vi menneskers sansning, trivsel og livsstyrke.

Morten Vilhelm Keller der er Grandnevø til de to søstre viser rundt i Lille Strandkær med fortællinger om Elle. Han er forfatter til bogen: "Ellen Dahl - Mols og Litteraturen".

Så: gåtur med levende møder med "Elle" & "Tanne", ophold med fortælling og afsluttende åbent hus i Lille Strandkær.

Vi går langsomt og nyder naturen, hinanden og kulturen i fulde drag.

Turen er på ca. 3 km., men den er kuperet og kræver derfor mobilitet og evnen til at gå min. 5 km.

Mødested: P-pladsen v. Øvre Strandkær Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft

Mødetid: Kl. 9.50

Varighed: ca. 1,5 time

Beklædning: Tøj efter vejret... "man ikke kan tage det tøj på, man ikke har med", så hellere for meget end for lidt

OBS: Billetter frigives til dørsalg, hvis man ikke er mødt op senest 5 minutter inden forestillingsstart
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer