Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: LOF Kursuscenter Øst
Sted: Lellinge Multihus, Baneledet 1, Køge
Dato: Mandag den 26. august til mandag den 9. december 2024
Tid:, 15 mødegange kl. 08-09.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Blid hatha yoga inde/ude, Lellinge m/ Lea Dalsgaard.

Motion
Få den bedste start på dagen med hensyntagende blid hatha yoga. Vi er i hallen - og når vejret er til det, går vi ud på græsset ved Lellinge Multihus.

Vil vil arbejde med at smidiggøre bindevæv, muskler og led samt genopbygge muskler (du troede, du ikke havde) i en uhøjtidelig og fokuseret/meditativ stemning.

Vi starter med en opvarmende sekvens for at gøre hovedet og kroppen klar til de stillinger, der kommer efter. Vi skal lave Solhilsner, Hundestrækket, balanceudfordringer, herunder Krigerstillingerne og andre stående stillinger. Der indgår også stillinger, hvor vi sidder, dynamiske stillinger samt liggende stillinger. Alt sammen så du får styrket og smidiggjort de vigtige muskler. Vi bruger åndedrættet til at finde ro og løsne op i spændinger i hele kroppen. Undervejs guider Lea alignmentprincipper, som er med til at øge effekten af stillingerne. Klassen sluttes af med en ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).

De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed fysisk og mentalt.

YOGA HANDLER OM HVORDAN STILLINGERNE FØLES og ikke hvordan de ser ud. Derfor guides opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du oplever at få en pause fra tankerne og over tid øger kropsbevidstheden.

Yoga i naturen kan noget helt særligt, så når vejret er godt, når vi ud på græsset. Når du laver yoga i naturen, får du meget foræret. Bare det at opholde dig i naturen har en healende virkning. Det skaber en indre balance i krop og sind, minimerer stress og styrker immunforsvaret.

Mange oplever, når de dyrker yoga regelmæssigt, at små skavanker som ondt i ryggen, skuldrene eller nakken mindskes eller helt forsvinder. Kroppen får det bedre, bliver stærkere og mere smidig. Samtidig får du bedre balance, mere overskud, større bevægelsesfrihed. Det giver også den jordforbindelse, der skal til for at bevare et roligt og afslappet overblik. Kombinerer du naturen og yogaen er det dobbelt op - og alle de gode virkninger kan du tage med dig hjem i din hverdag.

"Jeg har været til styrke/teknik yogatimer hos Lea, og kan varmt anbefale hendes timer, der er varierende, udfordrende og meget givende Lea er som underviser meget opmærksom på den enkelte yogi"
Mia Ravnø

"Jeg kan varmt anbefale Leas Yoga - som mand og som tidligere idrætsudøver med flere knæoperationer har Leas Yoga været et sted hvor jeg er blevet stærkere, smidigere og mere bevidst om min krop og det potentiale min krop stadig har. Lea er en meget kyndig og dygtig instruktør som har øje for den enkelte elevs udfordringer og ikke mindst potentiale - både i undervisningen og i øvelser som jeg kunne bruge hjemme."
/Poul Henning

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 46242455
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer