Arrangementer

Event billede
Sted: Hospitalskapellet, Annebergparken 32, Nykøbing Sj
Dato: Onsdag den 16. oktober 2024
Tid:, 14:30-15:30.
Pris: Entré: 50 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Anders Meidahl fortæller.

Diverse
Træd ind i mørket og ind i mareridtet af effektiviserings konsekvenser. Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster forfatter, læge og hjerneforsker Anders Meidahl kapellet og fortæller om psykiatriromanen INTETHVID.

INTETHVID, der udkom tidligere i år, er et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system med de mange kyniske krav om effektivisering. Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress, drives en nyudklækket læge ud over sammenbruddets rand. Bogen har fået mange fine anmeldelser inkl. en femstjernet en i Jyllandsposten.

Anders Meidahl (f. 1988) er forfatter, ph.d., hjerneforsker og læge, der bl.a. har arbejdet i psykiatrien. Han debuterede i 2019 med børnefantasybogen ILDENS SVÆRD. INTETHVID er hans første roman for voksne.

I det stemningsfulde kapel kan du hver dag under festivalen kl. 14.30-15.30 møde en ny fortæller: Anna Juul, Sarah Smed, Tahir Mirza, Kim Andrea Brofeldt. Vær med!

Der er plads til 40 i kapellet. Billetter koster 50 kr. og kan købes via billetlinket til Place2Book.

Fortællingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 14. - 18. oktober.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden og Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer