Arrangementer

Event billede
Sted: Teatergården, Gl. Skovvej 120, Holbæk
Dato: Søndag den 7. juli 2024
Tid:, kl. 11-16.

Dyreskue - med tøjdyr og kæpheste!

Diverse
I dag leger vi dyreskue på Teatergården! Du kan derfor komme med dit eget tøjdyr og udstille det, så andre kan få glæde af se det. Du kan også komme med din kæphest og deltage i skøre og sjove konkurrencer.

Alle deltagende tøjdyr skal præsenteres, så når du kommer, skal du lave et skilt til dit dyr med oplysninger om navn, race, ynglingsmad mv. Skiltet du skal udfylde, får du her. Medbring også gerne et lille bur eller en kasse til dit tøjdyr...så det ikke stikker af ;-)
I løbet af dagen kan alle børn også lave deres helt egne og fine rosetter:-)
Har du en kæphest og vil du gerne deltage i en lille - kun for sjov - konkurrence, kan du tilmelde dig på dagen - hvor instruktioner om, hvad det hele går ud på også gives. Der er konkurrencer kl. 12, 13 og 14 og vi fordeler pladserne, så godt vi kan. Husk at deltagelse er for sjov og hygge- det er altså ikke traditionel konkurrence ridning! Har du ikke en kæphest, men vil du gerne ride, så kan du låne en af Teatergårdens søde (men også frække) kæpheste;-)
Ridning og deltagelse i konkurrencerne er på eget ansvar!
Deltagelse i denne skønne legedag er gratis og du er velkommen hele dagen eller i det tidsrum, der passer dig! Vi begynder kl. 11 og slutter kl. 16!. Der vil være et stk. kage, frugt og saft til alle deltagende børn mod fremvisning af billet!
Vi beder alle - både børn og voksne om at tage "JA hatten" på og hjælpe til, så alle får en god oplevelse. Forhåbentligt kan den inspirere til flere gode legetimer i sommerferien.
Jeg er primusmotor som privatperson, men da jeg jo bor samme sted som Teatergården ligger, afholdes arrangementet naturligvis her. Jeg og alle hjælpere gør det ganske gratis og frivilligt for at give børnene en god oplevelse.Vi glæder os til en herlig dag!
Kh. Elsebeth
Projektet fik tildelt støtte fra International Day of Play Community Fund Denmark, som er støttet af LEGO Foundation! Også en tak til ChangeX! #InternationalDayofPlay
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer