Arrangementer

Event billede
Sted: Nicolai Biograf og Café, Skolegade 2, Kolding
Dato: Onsdag den 28. august 2024
Tid:, kl. 10.

Børnebiffen - Filmpakke 3 fra 4 år.

Film
Den alt for lille prins. Instruktør: Zoia Trofimova. Den lille prins er i gang med forårsrengøringen. Alt skal med, inde som ude. Solen skal også have en tur - selv om den er langt væk. Det kræver mange forsøg, men lykkes til sidst.

En lille filmfortælling for de mindste børn; den sætter fokus på universet's dimensioner med stor sympati for børns fantasi, hvor alt kan lade sig gøre.

DFI distribution. Frankrig. 2002. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Pip og papegøje
Instruktør: Natasha Arthy

Tobias' største ønske er at få en fugl, så da han en dag redder en syg spurv, smugler han den med hjem. Den viser sig at være Den Blinde Fe, og som belønning får Tobias et ønske opfyldt. Desværre er Den Blinde Fe virkelig dårlig til at trylle, og Tobias bliver ved en fejl forvandlet til en grøn papegøje og må nu flyve ud i verden. Snart har den onde fuglehandler fanget ham, og det er ikke så heldigt: Hvis ikke Tobias bliver tryllet om, inden der er gået 29 timer, vil han forblive papegøje for evigt. I mellemtiden går Tobias' mor, den forelskede vicevært, Den Blinde Fe og to måger i gang med at lede efter Tobias. Så mon ikke én af dem finder ham i tide ... Filmen, der er en blanding af realfilm og animation med Peter Frödin i alle voksenroller, bygger på Kim Fupz Aakesons børnebog med samme titel.

DFI distribution. Danmark 2005. 43 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer