Arrangementer

Event billede
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Dato: Søndag den 22. september 2024
Tid:, kl. 16.30.

MFF24: Janis.

Film
'Janis' Joplins oeuvre er ikke er stort - bare to albums med Big Brother and the Holding Company samt to soloudspil. Men det er til gengæld farvet af en stemmepragt, som ikke siden har fundet sin lige, og som har vist sig mere end almindeligt slidstærk.

Live var hun i en liga helt for sig selv, og hendes evne til at forene genrer som blues, rock, country og jazz uforlignelig. Joplin (f. 1943) døde af en heroin-overdosis på et hotelværelse bare 27 år gammel. Hun var dermed en af de første store rock-ikoner i den sagnopspundne Klub 27. Med hendes død, samt en række andre tragiske hændelser i årene rundt om 1970, falmede det hippieideal, som Joplin og den såkaldte modkultur havde været bannerførere for. Amy Bergs film går i dybden med sangeren og hendes samtid og tegner et intimt og indsigtsfuldt billede af en både sårbar og ambitiøs artist, hvis oprørstrang udsprang af en opvækst præget af ekstrem konservatisme. Filmens narrativ er bygget op om de breve, Joplin skrev til familie og venner, oplæst af kollegaen Cat Power
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer