Arrangementer

Event billede
Sted: Slotssøbadet, Hospitalsgade 16, Kolding
Dato: Lørdag den 24. august 2024
Tid:, 11:00 - 16:00.
Pris: Fri entré

Jazz ved søen.

Musik
Jazzband Kolding og Louisiana Jazzband og Daimi underholder med den god gedigen jazz, som vi kender den fra 'de gode gamle dage'.

Jazzband Kolding er et velspillende fritidsbigband og et af trekantområdets bedste bigbands. Orkesteret, der ledes af dirigent Anders Kjerkegaard, blev dannet i 2013 og består af 18 musikere og to sangerinder. Bærende for orkesteret er spilleglæden, engagementet og kærligheden til jazzen. Jazzband Kolding byder på bedste "Big Band Sound", der i sin genre er unik ved, at musikken spænder over et bredt repertoire, dels med guldalderens gode populære jazz evergreens og fra swing æraen med Duke Ellington og Count Basie melodier, samt blues og nyere populære toner fra både pop og rock.

Louisiana Jazzband har eksisteret i en menneskealder og står for alt, hvad der er godt indenfor den traditionelle genre. Glad og swingende, dansevenlig jazz stærkt inspireret af de store gamle mestre, Duke Ellington, Count Basie og Louis Armstrong. Det er et stærkt hold af musikere, som til denne koncert ydermere medbringer den legendariske og elskede entertainer Daimi på sang og historier fra et langt liv i showbiz.

Daimi er 'verdenskendt' i Danmark, hendes musikalitet og charme borger for en dejlig oplevelse hver gang hun er på scenen. Hun har spillet revy med de største og er en velrenommeret skuespiller. At hun også synger jazz er måske knap så kendt. Men hun har sunget jazz i mange år og gør det med en rytmisk fornemmelse, som placerer hende blandt de allerbedste. En jazzsangerinde af nordisk karakter og alligevel helt sin egen.

Jazz ved søen er gratis og foregår udendørs på græsplænen ved Slotssøbadet. Der sælges mad og drikkevarer. Medbring gerne tæpper.

Program:

11: Jazzband Kolding

13: Pause

14: Louisiana Jazzband m. Daimi

16: Slut

Arrangementet er et samarbejde mellem TRIO, Slotssøbadet og Jazzband Kolding med støtte fra Statens Kunstfond, Kolding Kommune og Sparekassen Koldings fond
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer