Arrangementer

Event billede
Sted: Rønnebærhus Aktivitetscenter og Daghjem, Rønnebærvej 15, Holte
Dato: Mandag den 1. juli til mandag den 30. september 2024
Tid:, 09:00-15:00.
Pris: Fri entré

Nina Reindel - Fritidsstreger.

Udstilling
Nina Reindel er fritidskunstner, som bruger mange timer oppe i sin tegnestue. Her er der altid forskellige tegneprojekter med pen i gang. I sine tegninger vægtes samspil og forholdsvist stilrent design, som kan pryde enhver væg i hjemmet.

Nina Reindel:

Jeg er 28 år og uddannet bioanalytiker og arbejder til daglig på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Siden barnsben har jeg haft en kreativ tilgang til livet. Det gælder både det som bliver produceret i mit hobbyrum, men også når man står overfor livets udfordringer.

I folkeskolen udnyttede jeg tilbuddet om ekstraundervisning i billedkunst, og denne vej fortsatte jeg ned ad under min gymnasietid. Dog tog uddannelse og min nysgerrighed på verden opmærksomheden væk fra det kunstneriske, og jeg har derfor ikke dedikeret meget tid på kurser eller lign. for at udvikle mine kreative kompetencer. I dag er der mere ro på hverdagen, og derfor også plads til endelig at kunne bygge videre på mine kompetencer inden for den gren af billedkunst, der vedrører tegninger. I denne samling af nyere projekter vil I tydeligt kunne spore min udvikling fra den første tegning med udfyldninger af diverse figurer fra 2016 til den seneste i 2024. Det er første gang jeg udstiller mine projekter, og jeg glæder mig meget til at vise disse frem hos jer. I er meget velkommen til at komme med feedback o.l. Tak for muligheden.

Kontaktinformation:

E-mail: nina-kanin-1996@hotmail.com

Instagram: @fritids_streger
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer