Arrangementer

Event billede
Sted: Kulturhus Bernhard, Adelgade 41, Præstø
Dato: Mandag den 16. september 2024
Tid:, kl. 19.

Foredrag med Michelle Hviid: Skru op for livet.

Diverse
Med dette hylende morsomme og samtidig rørende og inspirerende foredrag smitter Michelle salen med en lyst til at leve mere opmærksomt samt modigt.

Vi bliver nødt til at fylde lommerne med livserfaring, fejltagelser og visheden om at vi skal dø en dag, for at turde implementere mod i hverdagen.
Intet imponerende, storslået eller fantastisk er nogensinde blevet til, uden at frygten for at fejle var en solid følgesvend. Bliv gode venner med din sårbarhed.
Michelle lærer os at modgang ikke er en stopklods, men en katalysator.
Derudover fortæller Michelle hudløst ærligt om når det går godt, men især om når det går dårligt. For de glansbilleder vi skaber og deler på de sociale medier, fjerner os mere fra hinanden end ærlighed.
Og vi kommer ikke uden om kærlighed. Om den er til en skive vandmelon eller til den eneste ene, så er kærlighed vores ultimative drivkraft.
Foredraget er spækket med sjove, rørende og underfundige anekdoter, som tydeliggør netop det budskab.
Michelle holder det smukkeste spejl op foran samtlige gæster i salen, alle tager humor, håb og eftertænksomhed med hjem.

Et foredrag med Michelle Hviid giver jer:
Indsigt i hvordan I finder styrke og motivation til forandringer
Tydelige budskaber leveret hudløst ærligt, kærligt, provokerende og bramfrit
Refleksioner over livet og dine valg. Er der noget, du kan gøre anderledes fremover?
Styrke og mod i mødet med udfordringer

Michelle er en af de største kvindelige foredragsholdere vi har i Danmark. Hun har stået på scenen
i mere end 10 år og holdt mere end 2.000 foredrag. De ord der bedst beskriver Michelles foredrag
er: selvironi, selvindsigt, relationer, krisehåndtering og autenticitet. Michelle bruger sig selv som
boksepude, og mens alle i salen skiftevis både griner og tørrer en tåre væk, er det fordi
genkendelsen i livets strabadser er tydelige for enhver.

Arrangør: Præstø Rotary Klub. Et evt. overskud går til Rotarys godgørende arbejde i lokalområdet!
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer