Arrangementer

Event billede
Sted: Bella Center Station, Ørestads Boulevad 39, København S
Dato: Søndag den 18. august 2024
Tid:, kl. 11-12.30.

Fotosafari i Ørestad City med Peter Sørensen.

Diverse
Oplev Ørestad City med fotograf Peter Sørensen, som har 20 års erfaring med portræt-, reportage-, arkitekturfotografi.

Peter Sørensen har portrætteret mange kendte danskere, bor selv i Ørestad og har desuden fotograferet og dokumenteret Ørestad og Nordhavns udvikling for bl.a. By & Havn igennem de seneste 16 år.
Fotosafarien varer ca. halvanden time, hvor vi sammen udforsker Ørestad City fra to forskellige perspektiver gennem to specifikke fotoopgaver:
Vi starter ved Bella Center Metro Station, hvor den første opgave løses på og omkring Ørestads Boulevard. Derefter fortsætter vi til Byparken for at fange billeder til den anden opgave.
Peter tror på, at man bedst lærer ved selv at prøve, og derfor vil denne fotosafari give dig rig mulighed for at eksperimentere og finde din egen stil.
Hvad kan du forvente?
Praktiske fotoopgaver med fokus på forskellige aspekter af byfotografi, mulighed for at få personlig vejledning og feedback fra en erfaren fotograf, en inspirerende og lærerig oplevelse i selskab med andre fotointeresserede.
Grib dit kamera og kom med på en fotosafari, hvor du kan udvikle dine fotografiske færdigheder og få nye perspektiver på Ørestad City
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer