Arrangementer

Event billede
Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg
Dato: Mandag den 23. september 2024
Tid:, kl. 19-21.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet

AI afmystificeret med Andreas Refsgaard.

Diverse
Oplev et spændende foredrag med en af Danmarks dygtigste foredragsholdere inden for kode og kunstig intelligens, når Andreas Refsgaard fortæller og viser, hvordan kunsten kan afmystificere algoritmer og brugen af kunstig intelligens.

Med computeren som værktøj forsøger Andreas gennem sine værker at afmystificere computeralgoritmer og brugen af kunstig intelligens.

Ved at lade folk spille musik kun med øjnene, lade algoritmer skrive videre på nyhedsartikler bag betalingsvægge og oprette en boghandel udelukkende med computergenerede science fiction romaner, viser Andreas teknologiens kreative potentiale på en legende og lettilgængelig facon.

Samtidig dyrker værkerne også de fejl, computeralgoritmerne uundgåeligt laver, og peger dermed på større samfundsmæssige problemstillinger omkring bias, overvågning og automatisering.

Om foredragsholder

Andreas Refsgaard er en kunstner og kreativ programmør fra København med en baggrund som Cand.it fra ITU i 2014 og interaktionsdesigner fra CIID i 2015. Andreas arbejder med maskinlæring og algoritmer og har udstillet værker og undervist på festivaler og universiteter verden over. Han udgav i 2021 bogen "Skabt af en kunstig intelligens" på forlaget Samfundslitteratur
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer