Arrangementer

Event billede
Sted: Albertslund Biograferne, Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund
Dato: Torsdag den 26. september 2024
Tid:, kl. 19.

De Røde Heste og Hakkemose Teglværk.

Film
Filmklassikere i MusikTeatret.

I samarbejde med Cinemateket viser MusikTeatret i efteråret tre absolutte filmklassikere - til glædeligt gensyn for mange, og et must for dem, der endnu ikke har haft muligheden for at se de tre film.
Albertslund Bibliotek supplerer med introduktionsarrangementer, der sætter filmene i perspektiv og skaber lidt ekstra hygge om visningerne

Billetter: 90 kr.

26. september kl. 19-21.30 De Røde Heste
og Hakkemose Teglværk
Morten Korchs folkekære roman De Røde Heste bliver i 1950 til en enorm filmsucces med den tids største filmstjerner i hovedrollerne; Poul Reichardt og Tove Maës. Dertil kommer Sven Gyldmarks herlige musik. Filmen foregår i sjællandsk landmands-idyl omkring gården og stutteriet Enekær, hvor dramaet mellem gode og onde udspiller sig, som det sig hør og bør i Korchs univers. Der er virkelig tale om et stykke filmhistorie, som blev set af 2,3 mio. personer i 1950, og som også i dag har høj underholdningsværdi.
Men vidste du, at Morten Korch havde et teglværksprojekt på Vestegnen, inden han slog igennem som forfatter? Hør som introduktion til filmen om det knapt så idylliske teglværksprojekt på Hakkemosegård, hvor Morten Korch og hans familie boede, og hvor Korch var direktør i perioden 1909-11, inden han altså blev succesforfatter - og teglværket i øvrigt gik konkurs i 1915. Troels Øhlenschlæger, arkivleder på Lokalhistorisk Samling, Albertslund, står for den kuriøse introduktion.

Program
19.00: introduktion v/Troels Øhlenschlæger
19.30: kort pause til proviantering
19.45: filmvisning (107 minutter)
21.30: slut

Andre flimklassikere (med foredrag) i MusikTeatret
14. september 2024 kl. 20.30-23.50: Rumrejsen år 2001 og kunstig intelligens
13. oktober 2024 kl. 14-17: Jurassic Park 1 og virkelighedens dinosaurer
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer