Arrangementer

Event billede
Sted: Albertslund Biograferne, Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund
Dato: Lørdag den 14. september 2024
Tid:, kl. 20.30.

Rumrejsen år 2001 og kunstig intelligens.

Film
Filmklassikere i MusikTeatret.

I samarbejde med Cinemateket viser MusikTeatret i efteråret tre absolutte filmklassikere - til glædeligt gensyn for mange, og et must for dem, der endnu ikke har haft muligheden for at se de tre film.
Albertslund Bibliotek supplerer med introduktionsarrangementer, der sætter filmene i perspektiv og skaber lidt ekstra hygge om visningerne

Billetter: 90 kr.

14. september kl. 20.30-23.50: Rumrejsen år 2001
og kunstig intelligens
Giv dig selv en aften med Stanley Kubricks banebrydende sci-fi - et filmisk mesterværk, som stadig fængsler publikum ikke bare med en overflod af indtil da usete special effects og rumskibsdetaljer, men også dybe refleksioner over eksistens og univers. Kubricks ambitioner stikker dybere end at lave underholdende sci-fi - og man har siden premieren i 1968 diskuteret, hvad hans mystiske budskab mon egentlig er? Uanset kan man bare nyde æstetikken, rumrejsen, monolitten, aberne - og ikke mindst den enestående lydside, som byder på Strauss-valse for planeter, solopgang med det ikoniske Also Sprach Zarathustra-tema og super-spacy musik af Ligeti. Gang på gang bliver Rumrejsen år 2001 kåret som den bedste film nogensinde. Filosoffen Jon Auring Grimm - litteraturformidler på Albertslund Bibliotek - sætter publikum i stemning med introduktion om eksistensfilosofi, menneskets selvoverskridelse, post-humanisme og kunstig intelligens. Undervejs i filmen er der en pause, hvor man kan tanke op i MusikTeatrets café/bar.

Program
20.30 introduktion v/ Jon Auring Grimm
21.00 film starter
20 minutters pause efter 87 minutter
23.50 film slutter

Andre flimklassikere (med foredrag) i MusikTeatret
26. september 2024 kl. 19-21.30 De Røde Heste og Hakkemose Teglværk
13. oktober 2024 kl. 14-17: Jurassic Park 1 og virkelighedens dinosaurer
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer