Arrangementer

Event billede
Sted: Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
Dato: Tirsdag den 9. til lørdag den 13. juli 2024
Tid:, 13:00-17.00.
Pris: Entré: Voksne 60 kr Grupper (min. 10) 50 kr pr. person. Børn under 18 år sammen med voksne gratis

30 år jubilæum - se det arbejdende museum.

Udstilling
Den 9. juli er det 30 år siden Hørvævsmuseet slog dørene op som et arbejdende museum for første gang. I den anledning kan man møde de frivillige på arbejde for at væve, sy, reparere maskinerne og alle de mange andre opgaver der er på vores museum.

Ideen til museet opstod fordi direktør Kurt Reindel havde tilbød at donere de gamle maskinvæve fra det nedlagte Tommerup Væveri til et museum, som blev etableret i en forhenværende løsdriftstald på Krengerup Gods ved Glamsbjerg.

Det var en lille flok meget arbejdsomme og engagerede frivillige, der forestod ombygning af stalden, flytning af de tunge væve og - med tiden - også at få dem til at fungere igen. I løbet af de 30 år er museet blevet udvidet flere gange og rummer nu ud over vævene fra Tommerup også en samling af gamle håndvæve, en stor kursusafdeling, faciliteter til udstillinger samt butik og café.

Frivillige entusiaster skabte museet, og det er stadigvæk den ånd, der hersker på stedet. Fra starten med færre end 10 er vi nu omkring 85, langt overvejende pensionister, der sammen med én fastansat varetager driften og udviklingen.

Hørvævsmuseet er et arbejdende museum og i anledning af jubilæet kan man i jubilæumsugen møde de frivillige på arbejde klokken 13-17 fra tirsdag den 9. til fredag den 12. juli
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer