Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Downtown July ApS
Sted: Multihuset i Sejs-Svejbæk, Julsøvej 126, Silkeborg
Dato: Fredag den 6. september 2024
Tid:
Pris: Entré: 0-1000 kr Køb/bestil billet

Gratis koncert med Downtown July i Sejs Svejbæk.

Musik
Silkeborgbandet Downtown July vender hjem, og giver et brag af en koncert for hele Sejs-Svejbæk.

Aftenen er et gratis arrangement, som er sponsoreret af Dacapo Stainless, og afholdes i forbindelse med bandets selvfinansiering af deres kommende debutalbum.

Et forfriskende take på indie-rock:
"Up-tempo, engagerende og med en intens inderlig nerve, præsenterer Downtown July et forfriskende take på indie-rock. Downtown July byder både op til dans, men også dybtfølte og eftertænksomme momenter, og kalder selv deres musik for "Groove og græd". Nu vender de hjem til Silkeborg som en del af et efterår, som for bandet står i albummets tegn.

Et erfarent liveband i topform med debutalbum på trapperne
Selvom det ikke kun er tallene der tæller, har Downtown July, med over 100 koncerter i bagagen, et ry for at være et bundsolidt live-band, som man er nødt til at opleve. Bands of Tommorrow sammenlignede energien til deres koncert på SPOT-festival 2023 i et fuldstændigt proppet Den Rå Hal, med et veloplagt Zar Paolo, som de havde set året forinden, og kvitterede med 5 stjerner. For at runde sommeren af spillede bandet igen på hjemmebane, hvor de tiltrak mindst lige så mange til Sydhavnens Festival.

Downtown July har de sidste par år, arbejdet på at færdiggøre materiale til deres debutalbum, og startskuddet har nu lydt på indspilningen. Fra bandets begyndelse, har de uafhængigt af pladeselskaber, booking og etableret management, bygget Downtown July op fra bunden, udelukkende i samarbejde med deres egen lille inderkreds og den stødt voksende fanskare som de efterhånden har fået. Derfor er bandet nu ude, og finansiere tilblivelsen af albummet igennem koncerter, offentlige som private, store som små.

Denne aften bliver en koncert med et Downtown July, der i den skarpeste form de nogensinde har været i, leverer et brag af en koncert for Sejs Svejbæks indbyggere. De medbringer deres bedste sange og største produktion til dato, og alt tegner til en aften man sent vil glemme.

Koncerten er gratis at komme til for alle og er sponsoreret af Dacapo Stainless. Der vil udover musikken, være mulighed for at fornøje sig på andre måder. Blandt andet kan man købe mad fra lokale Street Meals eller drikke iskolde øl fra mikrobryggeriet Ølluminati (blandt andet bandets helt egen IPA "Min Baltazar").

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Sejs-Svejbæk Idrætsforening og sponsoreret af Dacapo Stainless
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer