Arrangementer

Event billede
Dato: Tirsdag den 22. oktober 2024
Tid:, kl. 18.50.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet

Teleskopet - vores øje til universet.

Virtuel
Livestreaming fra AU.

Kom tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskabens verden når vi livestreamer fra Aarhus Universitet. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Undervejs vil der være en pause på ca. 15 minutter, hvortil du er velkommen til at medbringe egne drikkevarer. Der er også mulighed for at købe en kop kaffe eller te i automaterne i Borgernes Hus.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet. Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet. Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning - og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet. I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.

Læs mere om forelæseren Hans Kjeldsen, professor i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, her: https://ofn.au.dk/abstract/121

Læs mere om forelæseren Hans Buhl, museumsinspektør i videnskabshistorie, Science Museerne, Aarhus Universitet, her: https://ofn.au.dk/forelaeser/122
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer