Arrangementer

Event billede
Sted: Fjand Badeby, Bjerghuse 79, Ulfborg
Dato: Tirsdag den 23. juli 2024
Tid:, kl. 18-23.
Pris: Entré: 190 kr Køb/bestil billet

Sommertoner i Fjand - koncert med Karl Kristian og Palle Hjorth.

Musik
Sommertoner i Fjand - Sommerkoncert, mad og vin i Fjand Badeby.

Præsenteres i samarbejde med Fjand Badeby og Vores Franske Butik

Koncert med Karl Kristian og Palle Hjorth - 23. juli

Den prisvindende sanger og sangskriver Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære. Med inspiration fra egnsfæller og ikoner som Johnny Madsen og Allan Olsen skriver Karl Kristian sig direkte ind i en folkekær tradition af trubadurer, som formår at formidle små åbenbaringer gennem dagligdagens trummerum. Karl Kristian er modtager af Autors Hæderspris 2022 Upcoming.

At Karl Kristians førstesingle er opkaldt efter musikerens egen hjemstavn er ingen tilfældighed. Sangen Hvide Sande indledes med ordene et skib kommer hjem.., og det er netop, hvad Karl Kristian er vendt tilbage til sine rødder. En opvækst i den lille vestjyske fiskerby mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene. I sin stil læner han sig tæt op ad lokalsamfundets lune, hvilket også afspejler sig i hans musiske udtryk.

Denne aften medbringer Karl Kristian sin gode ven og kollega orgelkongen Palle Hjorth. Palle er hammondorganist, men har bredt sig til alt der har tangenter, klaver, harmonika og synths. Igennem de sidste snart 30 år, har han været fast medlem i en række grupper, bl.a. Peter Sommer & Tiggerne, Povl Dissing Band, The Sandmen, På Slaget 12, Marie Frank band, Signe Svendsen trio, Hush, Poul Krebs og ikke mindst The Savage Rose.

Før koncerten er der mulighed for at købe lækkert mad samt smage gode vine og lokale øl. Vi står klar fra kl. 18.00. Koncerten starter kl. ca. 19.30.

Billetpris 190,-. (gratis for børn under 12 år ifølge med voksne)

Partoutkort pris til alle sommerens fire koncerter 500,-.
De fire Sommertoner i Fjand koncerter afvikles 10. juli, 17. juli, 23. juli og 30. juli.

Billetter købes på forhånd ved at skrive navn/antal og overføre beløb på mobilpay til 252919 (Fjand Badeby) eller send mail til info@fjandbadeby.dk
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer