Arrangementer

Event billede
Sted: Øhavsmuseet, Havnegade 3, Faaborg
Dato: Onsdag den 4. september 2024
Tid:, 19:30 - 21.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Faaborg Farvelagt.

Diverse
KOM TIL BOGLANCERING OG FOREDRAG Ny lokalhistorisk bog viser Faaborg i farver. Bogen er blevet en realitet, fordi ny teknologi har gjort det muligt at farvelægge billeder fra Faaborg og omegn, som hidtil kun har eksisteret i sort/hvid.

Faaborg hjalp med at redde unik lokal billedsamling

De negativer, der ligger bag billederne i bogen kommer fra Faaborg Byhistoriske Arkiv. Mere præcist drejer det sig om Danmarks største samlinger af det, der kaldes glasnegativer. De ældste glasnegativer stammer helt tilbage fra krigen i 1864. Negativerne fortæller en unik historie om Faaborg, men de har været svære at tilgå og anvende, da de ikke har været digitaliseret. Arkivet gik derfor ud i offentligheden og bad om støtte til at købe en særlig scanner og harddisk, så alle negativerne kunne blive digitaliseret. Herved blev negativerne sikret bedre, og de blev tilgængelige for mange flere borgere. Ligeledes har ny teknologi gjort det muligt at farvelægge billederne. Det betyder, at mange af de helt gamle billeder fra livet i Faaborg for første gang kommer til at kunne ses i farver.

Eksemplar af bog som tak

Intet mindre end 171 borgere valgte at donere et beløb til arkivet, og det har betydet, at arkivet i samarbejde med Øhavsmuseet har kunne skabe en bog med de farvelagte billeder, som bidragsyderne nu kan glæde sig til at få et eksemplar af.

Efter foredraget kan de, der har støttet arkivet få deres bog udleveret.
Det vil også være muligt for andre at købe bogen. Den koster 200 kr.

Du er naturligvis også mere end velkommen til foredraget, selvom du ikke ønsker at købe bogen.

Har du støttet arkivet, og har du ikke mulighed for at deltage ved foredraget, kan du efter 4. september afhente dit af bogen på Øhavsmuseet, Havnegade 3. Det kan ske indenfor alm. åbningstid.

Tid og sted

Foredraget finder sted på Øhavsmuseet, Havnegade 3, 5600 Faaborg.

Den 4. september kl. 19.30 - 21.00

Det er gratis at høre foredraget, og der er indlagt en pause, hvor der kan købes kaffe og kage.

Tilmelding forud er ikke nødvendig
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer