Arrangementer

Event billede
Sted: Houlkær Kirke, Odshøjvej 7A, Viborg
Dato: Torsdag den 12. og fredag den 13. september 2024
Tid:, 8:00-21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Light in the Darkness - Women during the War.

Udstilling
De ukrainske fotografer Inna Stemarkh og Lena Riis (begge uddannet på Media College Denmark) står bag en stærk fotoudstilling, som stiller skrapt på alle de kvinder, der ikke er ved fronten i Ukraine, men som på anden vis bidrager til krigsindsatsen.

Kvinderne er ikke dem, der samler den store opmærksomhed i det ukrainske samfund eller i Ukrainekrigens ubønhørlige logik. Det ligger heller ikke i kvindernes opdragelse at råbe op og gøre opmærksom på sig selv. Ikke desto mindre er det dem, som er det kit, der til stadighed holder samfundet kørende, mens store dele af befolkningen kæmper ved fronten. Inna Stemarkh og Lena Riis har skabt en serie stærke og gribende portrætter af nogle af de kvinder, der støtter krigsindsatsen på alle tænkelige måder.

Der er fernisering på udstillingen onsdag 11. september kl. 19.30, hvor fotograferne er til stede.

Arrangeret af Houlkær Kirke i samarbejde med Media College Denmark og UNESCO Creative Viborg.

Arrangementet er en del af festivalen Houlkær by Heart, der finder sted onsdag-fredag 11.-13. september. Se hele programmet på houlkærbyheart.dk fra 9. august.

Houlkær by Heart sætter spot på fællesskab, kreativitet og visuelle oplevelser og er koblet sammen med Viborg Animation Festival
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer