Arrangementer

Event billede
Sted: Thisted Kirke, Vestergade 3, Thisted
Dato: Søndag den 22. december 2024
Tid:, kl. 19.30.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet

Engelsk Julemusik.

Musik
Traditionen tro præsenterer Thisted Kirkes Drenge-Mandskor den meget populære og ofte totalt udsolgte engelske julekoncert, hvor koret synger julen ind med de elskede og festlige, engelske Christmas Carols.

Det gør de sammen med fremragende musikere fra Aalborg Symfoniorkester, som på vanlig vis medvirker ved den mangeårige tradition i Thisted Kirke.

Caroltradtionen går helt tilbage til middelalderen og der var carols - folkelige melodier med religiøst indhold - til hele året igennem. I dag er det næsten kun carols til advents- og juletiden, vi kender. Traditionen er levende, melodierne kendte og meget anvendte, og der bliver til stadighed skrevet nye tekster og melodier. Da vort kor har en stærk forbindelse til den engelske kortradition, ligger det meget naturligt at indlemme denne form i kirkens rige, musikalske liv.

Koncerten dirigeres af korets faste korleder Niels Granvig, som har sammensat et varieret koncertprogram med både alle de kendte christmas carols i varierede arrangementer - men også med nye indslag.

Tag familie og venner med og oplev en smuk og festlig indledning på juledagene.

Medvirkende:
Thisted kirkes Drenge-Mandskor
orgel Svend Ole Kombak
Musikere fra Aalborg Symfoniorkester
Dirigent: Niels Granvig
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer