Arrangementer

Event billede
Sted: Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde
Dato: Søndag den 11. august 2024
Tid:, kl. 10.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Gudstjeneste: Vi har meget at fejre i dag.

Diverse
Den nye sognepræst Peter Tingleff skal som det første være med til dåb af en lille pige, når han indsættes som præst i Jakobskirken.

Domprovst Anne-Sophie Olander holder indsættelsestalen og oplæser biskoppens kollats, og når Peter har prædiket, samles familien om døbefonten. Der er lagt op til en festlig dag, ikke blot for familien, men også for menigheden, som er nysgerrig på hvem Peter er. Peter Tingleff er projektleder for 'Kirke På Vej', et stifts-initiativ, som bringer folkekirken og kristendommen i spil med mennesker i deres vante miljøer uden for kirkebygningernes vægge. Peter bor i Roskilde og bliver i to år tilknyttet Jakobskirken som præst med en kvote på 25 %. Han vil bl.a. involvere sig i den nye bydel Musicon. Sognepræst Mogens Ohm Jensen går ned på 75% for at arbejde deltids med skoleprojektet DinTro-MinTro i to år. Dette sker efter biskop Ulla Thorbjørns beslutning, og med menighedsrådets accept. Hvordan ser en kvart præst ud? Kom og vær med til at tage godt imod Peter Tingleff - så opdager du, hvordan en kvart præst ser ud ;-) Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et let traktement, med taler m.m. Gudstjeneste i øjenhøjde - sådan er en søndag i Jakobskirken
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer