Arrangementer

Event billede
Sted: Højbjerg Kirke, Højbjerg Møllevej 26, Rødkærsbro
Dato: Onsdag den 23. oktober 2024
Tid:, kl. 19-21.

Tove Ditlevsen i ord og sang.

Diverse
Hun er en af Danmarks største forfattere. Nu bliver det muligt at lære hende endnu bedre at kende, når Højbjerg Kirke åbner dørene for en spændende foredrags- og sangaften.

Den anmelderroste forfatter Jens Andersen har senest ført pennen for vores nye konge i bogen "Kongeord". Han har skrevet en lang række biografier om kendte personer, blandt andre Kim Larsen, Astrid Lindgren og Tove Ditlevsen. Det er sidstnævnte, der er hovedpersonen den 23. oktober i Højbjerg Kirke. Tove Ditlevsen har længe været en legendarisk forfatter herhjemme. Nu går hun pludselig hele verden rundt, og udlandet har godt 40 år efter hendes død for alvor fået øjnene op for hende. Aftenen i Højbjerg byder på helt nye vinkler på Tove Ditlevsen - og på nye digte, breve og tekster - når Jens Andersen deler ud af sin store viden og fascination. Med udgangspunkt i sin biografi tegner han et hudflettende ærligt portræt af Tove Ditlevsen, der viser hende, som den hun faktisk var, og ikke som skiftende tider har ønsket at se og forstå hende. Når ordene ikke længere rækker, sidder komponist og pianist Kristian la Cour klar med to buketter af Tove Ditlevsen-sange fra en særproduceret sangbog, som de fremmødte får på aftenen og kan tage med hjem, når aftenen er omme. Billetter kan ikke bestilles - entré på 100 kr. betales ved indgangen. Det er menighedsrådene ved Højbjerg og Elsborg Kirker, der står bag aftenen. Alle er velkomne - også folk, der bor uden for sognene
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer