Arrangementer

Event billede
Sted: Museum Østjylland - Kulturhuset, Stemannsgade 2, Randers C
Dato: Mandag den 14. oktober 2024
Tid:, 11:00 - 14:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Åbent hus i Konserveringen - hvad laver de i kælderen under Kulturhuset?

Diverse
Museets konserveringsafdeling holder åbent hus for alle børn og voksne i efterårsferien. Se hvad konservatorerne i kælderen under Kulturhuset går og arbejder med.

Denne dag i efterårsferien kan nysgerrige i alle aldre kigge indenfor hos konservatorerne, der holder åbent hus og fortæller om deres "hemmelige" og spændende arbejde.

Konservatorernes job er meget afvekslende. Den ene dag sidder de meget forsigtigt og kradser og børster i et arkæologisk udgravningsfund, den anden sætter de ting på plads på magasinet med en tung gaffeltruck!

Måske bygger konservatorerne også fine holdere til museumsgenstande, når de skal præsentere sig i en ny udstilling.

Eller måske måler de lys, der kan gøre skade på museets samling af genstande, hvis lyset er for kraftigt. Det er også en vigtig opgave for en konservator på et museum som Museum Østjylland!

Du kan også glæde dig til, at konservatorerne viser nogle af deres aktuelle arbejdsopgaver, fortæller om arbejdet med arkæologiske fund, museets udstillinger og meget andet.

Og så bliver der naturligvis kræset op med saft, te, kaffe og kage!

Alle er velkomne!
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer