Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Lærkely
Sted: Lodbjerg Fyr, Lodbjergvej 33, Vestervig
Dato: Mandag den 5. august 2024
Tid:, kl. 14-17.
Pris: Entré: 60-120 kr Køb/bestil billet

Plantebingo i klitlandskabet.

Diverse
Vil du se en kødædende plante? Vil du vide, hvorfor den smukke gule blomst hedder benbræk, og vil du smage mosebølle, tranebær eller sortbær? Så tag med på plantebingo i området nord for Lodbjerg Fyr. Klitlandskabet har sin helt egen flora.

Vi går til klitten Penbjerg på kanten af havet og vender tilbage til fyret ad den gamle redningsvej.

Fyrtårnet i Lodbjerg har sin helt særlige og spændende historie. Du kan høre, hvordan livet på fyret var for 100 år siden, hvor tre familier arbejdede her. Fyret blev opført på en tid, hvor det var meget farligt at sejle på havet - især om natten. Mange skibe forliste langs kysten, men lyset i fyret hjalp på sikkerheden til søs.

Turen begynder ved fyret, og efter den første lille fortælling går vi samlet ud i det særprægede klitlandskab. Det er en tur på cirka 6 kilometer, og turen er velegnet for børn. Medbring: gode vandrestøvler/sko, solcreme/solhat, vanddunk og kaffe/the/saft samt eventuelt snacks. Værten medbringer små kager. NB: Vi mødes foran fyret
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer