Arrangementer

Event billede
Sted: Lystrup Kirke, Lystrup Centervej 80, Lystrup
Dato: Torsdag den 12. september 2024
Tid:, kl. 19:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Hvad gør vi med kunstig intelligens - og hvad gør den ved os?

Diverse
Hvad gør AI ved os som samfund og individer, at vores socialsfære i stigende grad befolkes af bots, som vi interagerer med, som var de fagpersoner, venner eller kærester?

Kunstig intelligens er efterhånden dybt indlejret i dagens samfund.

Når vi åbner vores skærme om morgenen har algoritmer sorteret det digitale udsnit af verden, vi præsenteres for.

Chatbotter genererer store dele af nyhederne og opslagene i vores feeds, og den første 'ven', Snapchat-brugere dagligt præsenteres for, er en kunstig intelligens.

Alle og enhver kan i dag konsultere sprogmodeller som ChatGPT og få hjælp inden for ethvert emne eller fagområde, man er nysgerrig på.

Ja, selv programmørerne rådfører sig med den kunstige intelligens.

Derfor er det nemt at få det indtryk, at nu udkonkurrerer den kunstige intelligens snart mennesket på alle nyttige parametre.

Bliver robotterne og den kunstige intelligens menneskelig?
Og hvis de gør, hvad kan vi så stille op med den kristne tanke, at mennesket er enestående?

Og hvad gør det ved os som samfund og individer, at vores socialsfære i stigende grad befolkes af bots, som vi interagerer med, som var de fagpersoner, venner eller kærester?
__________________

Om foredragsholderen

Simon Nøddebo Balle
Cand.theol., ph.d.
Sognepræst i Skæring Kirke
Uddannet fra Aarhus Universitet

I 2023 forsvarede han på Aarhus Universitet sin ph.d. om indvirkningen af kunstig intelligens og robotteknologi på menneskesyn og etik
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer