Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Grand Teatret Café
Sted: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K
Dato: Lørdag den 28. september 2024
Tid:, kl. 21.30.

Moviebox - The Live Show 2024.

Film
Den snuskede VHS-podcast MOVIEBOX fylder 5 år, og det fejrer videohovederne med et brag!

Derfor inviterer de nu til verdens vildeste videofest, hvor der bliver fyret op for live-optagelser af episoder, en hæsblæsende VHS-quiz, Det Vildeste VHS-Klip Grand Prix 2024, og meget mere! Det hele går ned i Grand Teatret lørdag d. 28. september kl. 21.30. Kom gerne lidt før og varm op med en øl eller drink i lobbyen. Sidste års show var uforglemmeligt, så kom og vær med til at gøre det ENDNU vildere i år. Billetter koster tre lejefilm, en moviebox og en liter Jolly Cola (kr. 120,-) og kan bestilles nu.
Efter showet er der afterparty på Tap House for enden af Mikkel Bryggers Gade, hvor festen fortsætter, til den sidste dejser om/bliver smidt ud.
Dresscode: VHS vogue, Tracking trash eller Vintage videobutiksekspedient.
Vi ses til VHS-fest!
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer