Arrangementer

Event billede
Sted: Folkeparkens indgang, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde
Dato: Lørdag den 10. august 2024
Tid:, 12:00 - 18:00.
Pris: Fri entré

Musik og Øl i Folkeparken.

Musik
RoskildeBeat leverer musikken til Øl i Folkeparken, der arrangeres af Ølentusiasterne og Røde Port Bistro. Midnatssol går på kl. 15 og Copenhagen Slim kl. 16.

Der bliver først lokalt musik ved duoen Midnatssol, der varmer op inden den internationalt kendte Blues musiker Copenhagen Slim går på scenen.
Duoen Midnatssol kender mange i Roskilde fra deres rødder i rockbandet Black Eyed Lucy, men som duo er det et dansksproget singer/songwriter band med roots inspiration. Et sangunivers som omhandler alle livets op og nedture.
Musikken frembringes af to guitarer og en vokal, der med nerve og følsomhed, forsøger at skabet et intimt rum, med plads til livets store og små spørgsmål, med en generel undring over eksistensen.
Mundharpemand, sanger og guitarist Copenhagen Slim, som også har det civile navn Nisse Thorbjørn levede i mange år en kummerlig tilværelse. Musikeren, der længe har været bosiddende i København, var på et tidspunkt så fattig, at han uagtet et uomtvisteligt musiktalent ikke engang havde penge til at anskaffe sig sin egen mundharpe, så han måtte låne sig frem.
Dén tid er dog for længst forbi. Siden 2006 har han undervist i musik, og i længere tid har Nisse Thorbjørn haft sit eget med rette roste band, Copenhagen Slim Band. Desuden har han optrådt solo og i andre sammenhænge, for eksempel med sangerinden Sahra da Silva. I 2009 fik han desuden prisen som Årets Danske Bluesnavn.
Så kom endelig ned og nyd en god øl og noget fremragende musik. Koncerterne er gratis
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer